Berlingske Business

Lufthavns-storaktionær straffes for Bermuda-skattefinte

Kæmpe arbejdsplads (Københavns Lufthavn) har kun fem lærlinge
Foto:

Macquarie, der ejer 27 pct. aktierne i Københavns Lufthavne, får kæmpe skattehug for at have ført penge fra lufthavnen til skattelyet Bermuda.

Lufthavne er porte til alverdens eksotiske destinationer, men det var ulovligt for australske Macquarie at sende over en milliard kroner fra dets aktiepost i Københavns Lufthavne til Bermuda uden at betale skat.

Det har Landsskatteretten nu slået fast i en afgørelse over storaktionæren i Danmarks største lufthavn, skriver Børsen. I 2005 købte Macquarie Airports sig ind i Københavns Lufthavne, der er 39,2 pct. ejet af skatteyderne, og det australske selskab satte sig hurtigt på 52,4 pct. I 2006/07 førte Macquarie så 1,3 mia. kroner via. Luxembourg til Bermuda - uden at betale skat.

Skat havde derfor krævet 366 millioner kroner af australierne. Landsskatteretten gav medhold i, at selskabet skal betale 218 millioner kroner i skat for renteoverførsler, mens Macquarie slipper for at betale 148 millioner kroner i skat for udbyttebetalinger.

Den australske storaktionær er utilfreds med dommen, og mener trods dommen, at selskabet har overholdt dansk lov. Det henviser blandt andet til, at Luxembourg og Danmark har indgået en skatteaftale.

"Luxembourg er et væsentligt center for, hvorfra multinationale, europæiske operationer og investeringer varetages. Dette er en passende og almindelig måde for internationale selskaber at have investeringer i flere lande på," skriver Macquaries vicedirektør Amanda Mitchell i en mail til Børsen.

Finansministeriet varetager statens aktiepost i Københavns Lufthavne. Her afviser afdelingschef Peter Brixen, at man har kunnet påvirke sin med-storaktionær i sagen.

"Det er noget, vi ikke rigtig har haft indflydelse på. Vi har selvfølgelig den holdning, at folk skal betale, at folk skal betale det i skat, de skal. Men det var ikke os, der solgte aktier til Macquarie i sin tid, og vi har ikke haft nogen som helst mulighed for at påvirke det dér cirkus," siger han til Børsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen