Berlingske Business

Lufthansa-direktør: SAS får det svært

SAS. Fly der lander.
Foto:

Et flymarked med øget konsolidering, få store spillere og kun nichemarkeder overladt til SAS og de mindre flyselskaber. Sådan forudser Lufthansas finanschef, Simone Menne, fremtiden i Europa, og sammenligner med det amerikanske marked.

I USA sidder fire store selskaber på omkring 80 pct. af markedet, og ifølge Simone Menne er Europa på vej i samme retning. Det forklarer hun i et interview med avisen Svenska Dagbladet.

Lufthansa selv er blandt de dominerende flyselskaber sammen med Air France-KLM, British Airways/Iberia, Ryanair og EasyJet, mener finanschefen.

- Små spillere som SAS, Finnair og Air Berlin kan i virkeligheden ikke gøre så meget. De kan ikke konkurrere med de stores omfattende netværk, og de udsættes for konstante angreb fra Norwegian og andre. Hvis de skal klare sig, bliver de nødt til at "niche sig ind" på en måde, siger Simone Menne til Svenska Dagbladet.

Lufthansa-chefen bliver også i interviewet foreholdt de evige rygter om en tysk overtagelse af SAS, men svaret er som altid afkræftende.

- Vi kigger ikke på at købe noget andet flyselskab, hverken SAS eller noget andet. For os ligger al fokus på at omstille vores eget selskab, siger Simone Menne og kalder SAS for en "rigtig god partner" i Star Alliance.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen