Berlingske Business
13:35Pandora i kurs-hopla topper i Europa 

Lindøs fremtid i halv størrelse

Lindøs fremtid i halv størrelse - 1
Med den nye plan for udnyttelsen af Lindø-værftet håber bestyrelsen for det A.P. Møller-ejede værft, at det også fortsat kan holde skruen i vandet, selvom det bliver i mindre målestok end denne enorme skibspropel, der hører til et af verdens største containerskibe. Fremover skal der bygges specialskibe i noget mindre målestok, og værftet skal også give plads til andre produktionsselskaber, som kan leje sig ind og forhåbentlig give fortsat arbejde til værftets mange ansatte. Foto:

A.P. Møller - Mærsks Lindøværft opdeles i flere selvstændige enheder, og selve værftet skal kun være halvt så stort. Fremover kan virksomheder leje sig ind på dele af Lindøværftet, som bl.a. skal bygge store stålkonstruktioner. Samtidig skrumper antallet og størrelsen på de skibe, som værftet skal bygge.

Dommens dag blev udskudt, Lindø-værftet lever lidt endnu – men i halv størrelse. Så enkel kan konklusionen for det sidste store danske skibsværft, A.P. Møller-ejede Lindø, gøres op, efter at ejeren i går besluttede at lade værftet fortsætte.

Om formiddagen, da værftets bestyrelse mødtes i administrationsbygningen i Munkebo på Fyn, var stemningen blandt medarbejderne ellers trykket. Mange frygtede, at værftet, der har tabt milliarder af kroner de sseneste år, skulle lukke, og at det var det, bestyrelsen var samlet for at beslutte.

Men i stedet for en lukning, besluttede værfts-bestyrelsen at omdanne den store værftskoncern til et opdelt selskab, hvor man bevarer et mindre skibsværft og opretter en stor fælles produktionsenhed, hvor kunder kan leje sig ind. Ligeledes vil man udleje en stor del af det enorme værftsareal, som ikke længere er nødvendigt, når værftet fremover skal bygge færre og mindre specialskibe.

»Vi tror på, at værftet har en fremtid. Men det afhænger selvsagt af, om det lykkes at vinde nye ordrer den kommende tid. Ordrebogen er fyldt frem til 2012, og dermed har vi lidt tid at løbe på. Men vi skal snart have nye ordrer for at sikre, at der ikke kommer huller i produktionen,« siger bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe.

Specielle skibe
Berlingske har fulgt Lindøs overlevelseskamp tæt og skrev om bestyrelsens strategi-overvejelser allerede tilbage i november 2008. Med beslutningen om at omlægge værftet har Lindø igen en fremtid, men ingen ved, hvor lang den bliver.

Lars-Erik Brenøe vil ikke fortælle, om der er konkrete forhandlinger om nye ordrer, men han bekræfter, at værftet har kontakter til interesserede rederier.

»Vi vil fremover satse på mere specialiserede skibe, f.eks. ro/ro-skibe og skibe til offshore-brug. Vi skal bygge færre og mindre skibe, men lykkes omstillingen er det vor overbevisning, at værftet igen vil kunne tjene penge,« siger Lars-Erik Brenøe.

Enorm omstilling
I dag arbejder omkring 2.700 medarbejdere på Lindøværftet. Ingen vil i dag sætte tal på, hvor mange der fremover skal bruges til at bygge skibe på værftet. Et godt bud er dog, at værftets størrelse skal halveres – både i antal ansatte og i omfang, når man går fra at bygge store containerskibe til at bygge mindre specialskibe.

For at omstillingen skal lykkes, kræver det imidlertid en enorm omstilling på værftet. En ting er, at værftet måske kan få en overskudsgivende ordre, noget ganske andet er, om den nye anden halvdel af værftet får succes. Det kræver nemlig, at koncernen finder kunder udefra, som skal leje sig ind på værftet, og som vil gøre brug af nogle af de medarbejdere, som hidtil udelukkende har bygget skibe.

»Vi tror, at der findes mange mindre virksomheder, som står med opgaver, som de ikke selv kan håndtere eller ikke har penge til at sætte i gang. De vil så kunne bruge vore folk og vort udstyr, og dermed få nye forretningsmuligheder,« siger Lars-Erik Brenøe, der peger på, at man håber at tiltrække kunder indenfor sværindustrien, f.eks. produktion af store stålkonstruktioner.

Halvt farvel til drøm
Beslutningen om at sige farvel til storværftet, er også et halvvejs farvel til en drøm, som blev fostret af A.P. Møller – Mærsks stifter, Arnold Peter Møller, tilbage i 1950erne. Allerede i 1918 lejede han sig ind på en grund ved Odense Fjord og oprettede Odense Staalskibsværft, et værft der blev etableret for Arnold Peter Møllers egne penge.

Netop det, at Arnold Peter Møller selv puttede penge i værftet har gjort, at det alle år har haft en helt særlig plads i hjerterne hos både Arnold Peter Møller og sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller, som har kæmpet indædt for at bevare værftet.

Ved etableringen var det Arnold Peter Møllers plan at bygge skibe til sit eget rederi og dermed udbygge positionen som en af Danmarks store erhvervsmænd. Dengang var Arnold Peter Møller endnu den lille i forhold til ærkefjenden H.N. Andersen, som kontrollerede Østasiatisk Kompani, der også havde eget værft.

Værftet i Odense blev da også en gedigen succes og byggede en række avancerede skibe. Men i 1950erne voksede skibene i størrelse og dermed ud af rammerne langt inde i fjorden.

Derfor etablerede Arnold Peter Møller et nyt værft i Munkebo, som fik direkte adgang til dybt vand og kunne bygge selv de største skibe.

Siden har Lindøværftet hørt til de mest anerkendte værfter i verden og har bl.a. bygget en stribe tank- og containerskibe. Siden 1988 har værftet næsten udelukkende bygget containerskibe til A.P. Møller - Mærsk, skibe som flere gange har haft pladsen som verdens største, og som har givet A.P. Møller - Mærsk store konkurrencefordele.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen