Berlingske Business

Københavns Lufthavn på kollisionskurs med SAS

Københavns Lufthavn tirsdag den 31. marts 2015. Her ses et Ryanair fly før afgang. Foto:

Ryanairs ankomst i Københavns Lufthavn har skabt splid mellem lufthavnen og dens største kunde, SAS. SAS føler sig trådt på og mener, at lufthavnen favoriserer Ryanair ved at give rabatter. Lufthavnen afviser: »Det er ens for alle«.

Udadtil er alt i skønneste orden. Men i kulissen er der brudt en konflikt ud mellem Københavns Lufthavn, og den skrantende skandinaviske flykæmpe SAS.

SAS er suverænt største kunde i Københavns Lufthavn, men i SAS føler man ikke, at lufthavnen overhovedet tager hensyn til det. Tværtimod er oplevelsen i SAS, at lufthavnsledelsen går meget langt for at tiltrække nye og stærke konkurrenter, som øger presset på i forvejen hårdt pressede SAS. Det erfarer Berlingske fra kilder internt i SAS.

Lufthavnen og SAS lever af hinanden og har før været på kant med hinanden. Denne gang er striden opstået omkring lufthavnens såkaldte opstarts-rabatsystem, som lufthavnen giver til flyselskaber, der åbner nye ruter ud af København. SAS mener, at strukturen er skæv og er med til at kanibalisere på de ruter, som eksisterende flyseselskaber i lufthavnen betjener – herunder SAS. Rabatstrukturen er nemlig sådan, at den ikke ikke tager højde for, hvilken by man flyver til, men udelukkende ser på, om den lufthavn man flyver til, er en, der i forvejen flyves til fra København. Er det ikke tilfældet får flyselskabet en opstartsrabat.

SAS’ utilfredshed med opstartsrabatterne er brudt ud i lys lue med Ryanairs ankomst i København. Ryanair trækker nemlig store tilskud fra lufthavnen, der betyder, at Ryanair eksempelvis får rabat på at begynde med at flyve til lufthavnen Modlin i Polen, som ligger 42 kilometer fra Warszawa. Den kommer i konkurrence med SAS’ afgange til Warszawa Frederic Chopin Lufthavn som ligger cirka ti kilometer fra Warszawas centrum. I SAS er holdningen, at mens lufthavnen kan spille på mange heste for at skabe vækst, så har SAS reelt ikke noget alternativ til Københavns Lufthavn i Danmark. Der er kun den ene lufthavn, der er stor nok til at udfylde selskabets behov, og det udnytter lufthavnen groft, er holdningen i SAS.

Ingen i SAS ønsker at kommentere uenigheden med Københavns Lufthavn til citat.

I lufthavnen forsvarer kommerciel direktør Peter Krogsgaard rabatterne med, at de ikke kan tage særhensyn til nogen, heller ikke den største kunde.

»Opstarts-rabatterne er fuldstændig ens for alle flyselskaber i Københavns Lufthavn. Den ubetinget største aktør i Købanhavns Lufthavn er SAS, og vi har ikke nogen interesse i ikke at behandle dem ordentligt,« siger Peter Krogsgaard.

Til sammenligning bruger lufthavnene Arlanda i Stockholm og lufthavnen i Oslo en anden opstartsrabat-model, som tager udgangspunkt i de storbyer, der flyves til frem for lufthavnene.

Peter Krogsgaard understreger, at det ikke er lufthavnens opgave at tage hensyn til SAS, selv om SAS står for godt 40 procent af trafikken i lufthavnen.

»Vi har helt ens rabatsystemer. Vi går efter, hvad der kan trække vækst til Danmark, og det sker ved, at vi støtter åbningen af nye ruter til nye destinationer. Pointen i vores opstartsrabat er, at det er præcis ens for alle. Så hvis SAS ville åbne en rute på den lufthavn, ville de få rabatten, hvis de var først. Det samme ville Norwegian, Easyjet eller et fjerde selskab,« siger Peter Krogsgaard.

Han peger samtidig på, at SAS også har nydt godt af opstartsrabatterne i andre sammenhænge. Blandt andet på de ny langruter til San Franciso, som SAS har åbnet.

»Vi er i et frit marked. Vores opgave er ikke at få SAS til at vokse. Heller ikke Ryanair eller Easyjet for den sags skyld,« siger Peter Krogsgaard.

Gør det ikke indtryk på dig, at jeres største kunde er utilfreds?

»Man er nødt til at finde en rabatmodel og holde fast i den og ikke skifte rundt hele tiden. SAS har også haft stor glæde af programmmet. Fra sag til sag kan man måske skifte mening, men ser man på det over en ti års periode, vil man se at det her er den optimale måde,« siger Peter Krogsgaard.

I er vel interesseret i, at SAS overlever?

»Vi er kun interesseret i, at SAS vokser. Det samme gælder Ryanair, Easyjet og Air Canada og alle andre, der flyver fra Københavns Lufthavn. Vi tror ikke, vi kan beskytte nogen ved at give bedre vilkår eller tage særhensyn. SAS har et fantastisk produkt her i København, og det skal de blive ved med at fokusere på og tage konkurrencen op med de andre,« siger Peter Krogsgaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen