Berlingske Business

Københavns lufthavn på en skuffende 17. plads

Kastrup
Kun 77,3 procent af flyene i Københavns lufthavn afgik efter tidsplanen i juli måned. Foto:

For få rettidige afgange placerer Københavns Lufthavn bag fem ud af seks nordeuropæiske storlufthavne.

To lørdage i rap i juli trak det nedbrudte bagagesorteringsanlæg i Københavns Lufthavn store overskrifter. Nye tal offentliggjort af Flightstats belaster nu yderligere Danmarks største internationale lufthavn.

Ifølge tal fra Flightstats afgik således kun 77,3 procent af flyene i juli efter tidsplanen, som er inden for de 15 minutter efter planlagt afgangstid. Det skriver check-in.dk tirsdag.

Præstationen placerer dermed Københavns Lufthavn på en skuffende 17. plads på listen over europæiske lufthavne med mest rettidige afgange. Af de øvrige nordeuropæiske storlufthavne, som Københavns Lufthavn ynder at sammenligne sig med, kan fem ud af seks fremvise bedre tal.

Foruden Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda, så måler Københavns Lufthavn sig ofte op i mod Helsinki Lufthavn, Berlin Tegel, Hamburg Lufthavn og Amsterdam Schiphol, skriver check-in.dk.

Af de seks nordeuropæiske lufthavne kan Oslo Gardermoen præsentere de bedste tal. 84,43 procent af flyene kom af sted til tiden. På anden- og tredjepladsen følger henholdsvis Hamburg og Amsterdam, mens Berlin Tegel og Helsinki Lufthavn indtager fjerde- og femtepladsen. Kun Stockholm Arlanda, hvor kun 73,4 procent af flyene afgik til tiden i juli, gør det mere ringe end Københavns Lufthavn. Til gengæld var Københavns Lufthavn hyppigere end sin svenske konkurrent forsinket. Næsten seks procent af alle afgange fra Københavns Lufthavn lettede mindst 45 minutter for sent. I Stockholm var det til sammenligning kun 1,68 procent af afgangene.

Tager man de mere perspektiverende briller på, så var München den lufthavn, hvor flest fly afgik til tiden. 86,12 procent af alle mere end 13.000 afgange afgik efter tidsplanen.

Den lidet flatterende sidsteplads gik til Moskvas Sheremetyevo Lufthavn, hvor kun 38,66 procent af flyene kom af sted inden for 15 minutter. I Lissabon fik man med næsten 16 procent den tvivlsomme ære af at have flest forsinkelser på over 45 minutter. Og i Moskvas Vnukovo Lufthavn kunne man ’bryste sig af at have rekorden i aflyste flyvninger i juli. Således blev over seks procent af alle flyvninger fra lufthavnen i juli aflyst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen