Berlingske Business

Københavns Lufthavn frygter økonomisk øretæve fra regeringen

Nyt udspil
Regeringen offentliggjorde mandag d. 3. juli kl. sit udspil til en ny luftfartspolitisk strategi for Danmark. Erhversminister Brian Mikkelsen (K) og Transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterede planen. Foto:

Regeringen vil presse priserne ned i Københavns Lufthavn, så flypassagerer kan flyve billigere fra København. Lufthavnen frygter, at indgrebet vil have væsentlige negative konsekvenser

Der skal være billigere billetter til og fra Københavns Lufthavn.

Det er humlen i et nyt udspil fra regeringen, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) netop har offentliggjort. Regeringen vil have Københavns Lufthavn til at sænke de beløb, som flyselskaber betaler for at lette og lande i lufthavnen. Det vil presse priserne ned for passagererne, mener regeringen.

»Vi er i Danmark blevet vant til at have gode flyforbindelser året rundt. Det er dog bestemt ikke noget, som vi på kort eller langt sigt kan tage for givet,« siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

»Der er både i Europa og i Norden en stadig skarpere konkurrence om at tiltrække nye flyforbindelser og få flere daglige afgange til vigtige destinationer,« siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Københavns lufthavne

lufthavn

Lufthavnen har set regeringens udspil og frygter, at planen vil have store negative konsekvenser for lufthavnen. Aktien falder i dag med 1,7 pct.

»Det er muligt, at sådanne ændringer kan have væsentlig negativ indvirkning på lufthavnens strategi, forretning og økonomi,« skriver Københavns Lufthavn i en fondsbørsmeddelelse.

Udspillet er ekstra prækært for lufthavnen, da det kommer samtidig med, at kapitalfonden, der ejer Københavns Lufthavn, går med planer om at sælge sin ejerandel. Kapitalfonden Macquarie sidder sammen med den canadiske pensionsfond OTPP på knap 58 procent af aktierne.

Regeringens plan skal få lufthavnen til hurtigere at nå målet om at vokse til 40 millioner passagerer om året. I øjeblikket flyver 29 millioner årligt fra Københavns Lufthavn.

13BUSKoebenhavns-Lufthavn--.jpg

Det helt centrale punkt er altså, at priserne for flyselskaberne skal sænkes. Her er alle regeringens forslag, luftige som konkrete:

Passagergrundlag og kapacitet

  • Udbygning af infrastruktur til lufthavne
  • Fremtidssikrede rammer for udbygning af Københavns Lufthavn
  • Kort ventetid i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn
  • Tilpassede rammer for indenrigsflytrafikken i Københavns Lufthavn

Arbejdskraft

  • Klare EU-regler for ansatte i luftfartsbranchen
  • Fokus på udviklingen i antal aspiranter på pilotuddannelsen

Takster og afgifter

  • Ligeværdig og transparent reguleringsmodel for Københavns Lufthavn
  • Større kommercielt bidrag til luftfartstrafikken i Københavns Lufthavn
  • Samfundsbegrundet transferrabat i Københavns Lufthavn
  • Fortsat strømlining af safety-bidraget
  • Fokus på lavere afgifter ved lufttrafikstyring

Trafikale rammer

  • Nye luftfartsaftaler og modernisering af eksisterende luftfartsaftaler
  • Servicetjek af danske security-regler for særligt mindre lufthavne
  • Bedre og mere effektiv lufttrafikstyring

Markedsføring og myndighedsstøtte

  • Indenrigsflytrafikken på Rejseplanen.dk
  • Støtte til markedsføring af flyruter
  • Øget støtte til ruteudvikling i Vestdanmark
  • Styrket ruteudviklingsarbejde i Danmark

Københavns lufthavn

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen