Berlingske Business

Københavns lufthavn flyver fortsat højt trods Ryanair-exit

Københavns Lufthavn
Foto:

Københavns Lufthavne fik et godt resultat i andet kvartal og ligger også pænt til for halvåret. Det viser regnskabet for andet kvartal.

- Vi har haft et fornuftigt første halvår med en god vækst på omsætningen. Væksten på de lokaltafgående passagerer skyldes bl.a. Ryanairs entre på markedet. Trods en lukning af selskabets base i København forventes antallet af Ryanair-passagerer stort set opretholdt, forudsat at ruteudbuddet opretholdes, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

Halvårsomsætningen steg med 2,5 pct. primært grundet vækst i den ikke-aeronautiske del af forretningen, hvilket betød, at resultatet før skat steg med 4,4 pct. til 619,3 mio. kr. For andet kvartal steg omsætningen til 1043 mio. kr. fra 1037 mio. kr.

Nettooverskuddet i kvartalet steg til 290 mio. kr. fra 280 mio. kr. og for halvåret til 471 mio. kr. fra 436 mio. kr.

- Den ikke-aeronautiske del af forretningen havde en stærk vækst blandt andet takket være et styrket udbud i shopping-centret, forklarer KBHL.

På baggrund af halvårsresultatet er der i lighed med tidligere år taget beslutning om udlodning af et interim udbytte på i alt 470,8 mio. kr., svarende til 60 kr. per aktie.

KBHL fastholder forventningerne til 2015 om et resultat før skat på 1300-1400 mio. kr. samt et driftsresultat før særlige poster over 2014-niveauet. Lufthavnen venter desuden vækst i det samlede antal passagerer.

Selskabet fastholder sine forventninger til resultatet for hele 2015.

Passagertallet i Københavns Lufthavn endte i første halvår på 12.345.829 passagerer, hvilket er på niveau med første halvår 2014.

I regnskabet fremhæver KBHL også, at selskabet har benyttet sig af den positive udvikling på lånemarkedet til at rejse finansiering i USA på bedre vilkår.

- Det udstedte beløb blev fastsat til 1055 mio. kr. over 10 år. Det nye lån er ca. 395 mio. kr. højere end det forfaldne lån, da KBHL fandt det fornuftigt at drage fordel af de stærke markedsforhold til at sikre fremtidige refinansieringskrav, forklarer selskabet.

Det fremhæves også, at KBHLs internationale konsulentvirksomhed, Copenhagen Airport International (CAI), i samarbejde med Seoul-lufthavnen, Incheon, skal rådgive selskabet IGA (Istanbul Grand Airport) i Tyrkiet, der har ansvaret for at opføre og drive en ny storlufthavn i Istanbul med en kapacitet på op til 120 mio. passagerer årligt.

- Rådgivningen omfatter blandt andet, strategiudvikling, etablering af virksomhedens organisation og ikke mindst drift af lufthavnen i både opbygningsfasen samt i lufthavnens tre første år efter åbningen i 2017, oplyser KBHL.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen