Berlingske Business

Knap så succesfulde delebiler drøner ud af København

Car2go lanceres i Danmark
Foto:

Det blev kun til 14 måneder for delebil-konceptet car2go i København, før stikket blev trukket. Efterspørgslen var simpelthen ikke tilstrækkelig.

car2go, der er en af verdens førende operatører af “free-floating” delebiler, har besluttet at lukke sin forretning i København og trække sig ud af det danske marked. Det oplyser selskabet tirsdag i en pressemeddelelse.

Transportkonceptet, der ejes af den tyske bilproducent Daimler, blev lanceret i København i september 2014, men det lykkedes aldrig siden at nå det forventede antal medlemmer og det niveau i brugen af bilerne, som er nødvendigt for at fortsætte ordningen i København. Derfor lukker car2go sin forretning i København den 15. februar 2016.

Pics-car2go

Virksomheden beklager beslutningen over for de medlemmer, der har nydt godt af ordningen i København.

»car2go har ikke nået den kritiske masse i efterspørgslen, som var nødvendig for at etablere en succesfuld, levedygtig og robust forretning i Danmark. Vi beklager de gener, som lukningen af ordningen i Danmark måtte få for vores medlemmer. Og vi vil gerne takke vores dedikerede medarbejdere og forretningspartnere for det arbejde, de har lagt i at opbygge car2go i København,« skriver car2gos europæiske CEO, Thomas Beermann i pressemeddelelsen.

27BBMarriva4.jpg

car2go skulle være et nemt og økonomisk overkommeligt alternativ til at bevæge sig rundt i København. Ordningen var drevet af idéen om, at en moderne delebilsordning kunne blive en væsentlig del af transportsystemet i København. Men konkurrencen mod bus, tog og metro samt cyklisterne, som præger det københavnske transportmønster, var åbenbart for hård.

Pix-bybil

De sidste fem måneder car2go endvidere mødt konkurrence fra bybilskonceptet DriveNow, som blev lanceret i København den 3. september, da 400  BMW i3 elbiler blev placeret rundt omkring i byen. Det koncept blver drevet af DriveNow i samarbejde med Arriva.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen