Berlingske Business

Kinesisk bombe lurer under danske rederier

Mærsk RB PLUS Skibe skal begrænse miljøsvineri på havene
Foto: Erik Refner/Scanpix 2014 Foto:

Fremgangen hos danske rederier i årets begyndelse sker, mens udviklingen i Kina får dem til at holde vejret.

Danske rederier kan fremlægge pænere tal efter flere svære år. Men det seneste års udvikling i Kina skaber stor tvivl om fremtiden, og de store mængder af penge, som blev tjent før finanskrisen, kommer næppe til igen at flyde ind til rederierne.

En gennemgang af seks af de største danske rederiers indtjening viser, at de i gennemsnit endelig kravlede op omkring nul i 2014. I de første tre måneder i år er indtjeningen blevet yderligere forbedret. Men en kraftig nedgang i Kinas import sætter sine spor hos særligt de såkaldte tørlastrederier, der f.eks. sejler med kul, korn og andre varer, som ikke bliver transporteret i containere. Et af dem er det 131 år gamle J. Lauritzen.

»Når man er i tørlast, er det ikke så sjovt i øjeblikket. Vi har set et bemærkelsesværdigt stort fald i kulimporten til Kina, og det er primært mængden af råvarer ind til Kina, som har udviklet sig anderledes, end vi havde regnet med,« siger Jan Kastrup-Nielsen, adm. direktør for J. Lauritzen.

Rederiet Torm.

Kina har ellers været gennem en bemærkelsesværdig vækst i importen af tørlastprodukter. Mellem 2002 og 2014 kunne landet fremvise en importvækst på næsten 20 pct. om året ifølge tal fra skibsbanken Danmarks Skibskredit. En kraftig udbygning af de kinesiske byer og veje drev udviklingen, men de vækstrater er væk, og i 2015 er alene importen af kul faldet med 20 pct.

Med til at forværre situationen er, at udviklingen er sket pludseligt. De fleste rederier havde satset på bedre tider, og der blev bestilt mange nye skibe.

»Jeg tror ikke, at vi får meget hjælp af efterspørgslen, og vi regner med, at det kommer til at vare et stykke tid fremover. Det, som er interessant, er, at alle tørlastrederier er ramt af det her, og alle er i gang med at reducere deres nybygningsbog, og alle er i gang med at forsøge at komme af med deres gamle skibe til ophugning,« siger Jan Kastrup-Nielsen.

Frygt for importen falder

Men J. Lauritzen er langtfra det eneste rederi, som kommer til at mærke usikkerheden i Kina.

Danmarks Skibskredit frygter, at importen ind i Kina kan begynde at falde, efter landets samlede import i gennemsnit er steget med 15,8 pct. i årene fra 2002 til 2014.

»Alle segmenter har stort set uden undtagelse en meget stor eksponering mod den kinesiske efterspørgsel. Vi er af den opfattelse, at vi godt kan se en situation, hvor den kinesiske import stagnerer eller falder. Om det bliver inden for 12, 18, 24 måneder eller senere er svært at spå om,« siger Christoffer Rex, analysechef i Danmarks Skibskredit.

Stadil

I Maersk Line, verdens største containerrederi, er der også bekymringer. Rederiet kunne ellers i første kvartal fremlægge det største kvartalsoverskud nogensinde efter lave oliepriser og høj dollarkurs. Men Jakob Stausholm, direktør for strategi og transformation i Maersk Line, understreger, at containermarkedet også er plaget af for mange nye skibe. Det sker, efter at Den Internationale Valutafond, IMF, for nylig har nedjusteret sit vækstskøn for verdensmarkedet til 3,5 pct. i 2015 og 3,8 pct. i 2016.

Uheldig udvikling

»På et tidspunkt, hvor verdensøkonomien ikke udvikler sig så hurtigt, som man havde forventet, kommer der historisk mange skibe, som blev bestilt for to-tre år siden. Det betyder, at balancen mellem udbud og efterspørgsel har udviklet sig uheldigt, og det har ikke været godt for fragtraterne,« siger Jakob Stausholm.

I en analyse fra Danmarks Skibskredit bliver der sat spørgsmålstegn ved, om containermarkedet nogensinde kommer tilbage til vækstraterne fra før finanskrisen. Alligevel fortsætter rederierne med at bestille skibe, som om de gode tider en dag kommer tilbage. Det tror Stausholm ikke på, men han mener dog, at nogle faktorer tegner godt for markedet.

»Før den finansielle krise var der en vækst på over ti pct. i containermarkedet. Siden er der sket et fundamentalt skifte. Blandt andet flytter virksomhederne ikke i samme grad deres aktiviteter ud. Men der er stadig en række gode faktorer for efterspørgslen. Når det er så billigt at sende ting rundt, specialiserer virksomhederne deres produktion rundt om i verden for at opnå stordriftsfordele,« siger Stausholm. En af de store udfordringer for flere af de danske rederier har været, at perioden efter finanskrisen kastede dem ud i store vanskeligheder, der kunne have kostet dem livet.

GERMANY ECONOMY SHIPPING

Så slem var situation ikke i Maersk Line, selv om rederiet i 2009 fremlagde et underskud på over 11 mia. kr. De store udsving skulle gerne undgås fremover.

»Noget af det, vi i de sidste tre-fire år har arbejdet mest med, er at blive bedre til at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen. Jo bedre vi bliver til det, jo mere stabil indtjening får vi,« siger Stausholm. Før krisen kunne danske rederier som Torm, J. Lauritzen og DS Norden bryste sig af enorme overskud. Men krisen ændrede situationen. Torm har kæmpet med en årelang krise, og J. Lauritzen og DS Norden har også måttet fremlægge store underskud flere gange.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen