Berlingske Business
15:49Wall Street åbner med små plusser

Kerneforretning gør ondt på A.P. Møller

Billede
Maersk line kan konstatere, at fragtraterne har taget et nyk opad – dette bunder blandt andet i det koreanske rederi Hanjin Shippings konkurs, som udgjorde den første store bankerot i containerbranchen i 30 år. Foto: Aly Song/Reuters

Verdens største containerrederi, Maersk Line, sejler mod underskud i indeværende år og trækker hele Mærsk-gruppen ned i et skuffende regnskab.

Hvis Søren Skou skal tage noget godt med sig fra præsentationen af sit første regnskab som topchef i A.P. Møller – Mærsk, så er det, at der i det mindste er god plads til forbedringer. Som onsdagens kursfald på 7,2 procent til B-aktien vidner om, så skuffede shipping- og oliekæmpen gevaldigt med sit tredjekvartalsregnskab, der først og fremmest blotlagde, at hovedforretningen, Maersk Line, sejler i store markedsudfordringer.

Maersk Line har branchens laveste omkostning, men alligevel er dette ikke nok til sorte tal på bundlinjen: For årets første ni måneder er underskuddet på 1,9 mia. kr. i Maersk Line, der trækker forventningerne i hele Mærsk-gruppen ned.

»Det er ikke et tilfredsstillende resultat, som vi leverer, og det er først og fremmest drevet af Maersk Line,« sagde Søren Skou:

»Det skal gå meget godt i fjerde kvartal, hvis Maersk Line skal give overskud.«

Kronisk krise

Det blivende og altoverskyggende problem for Maersk Line er, at selskabet får alt for få penge for at fragte containere. Op til finanskrisen blev der bestilt rigtig mange nye skibe, som først blev leveret, efter at verdensøkonomien var krakket, og det udløste den farlige cocktail af mange skibe og mindre at sejle med. Maersk Line bidrog selv til festen ved at søsætte sine enorme Triple E-skibe.

Fragtraterne har dog taget et nyk opad – især efter at det koreanske rederi Hanjin Shipping gik konkurs i den første store bankerot i containerbranchen i 30 år. Det koreanske rederi var det syvendestørste i verden, og Hanjins kunder skal nu betjenes af andre, og dette er for en stor dels vedkommende Maersk Line. Rederiet har fragtet 11 procent flere containere end for et år siden, selv om markedet som helhed kun er vokset med tre procent.

»Vi vokser noget over markedet, og først og fremmest fordi Hanjin Shipping gik konkurs, og Hanjins mængder blev fordelt ud på andre. Der har vi formentlig fået mere end vores fair share – og det er forhåbentligt et billede på, at vi gør vores arbejde godt,« lyder det fra Søren Skou.

Olieforretningen lever

A.P. Møller – Mærsk er for tiden ved at gennemgå en stor opsplitning, hvor de energi­rela­te­rede dele af konglomeratet skal udskilles fra koncernen. Kernen i det fremtidige Mærsk bliver transportdelen, og her er Maersk Line rygraden, hvorfor det også må gøre ekstra ondt, at netop dette forretningsben har det så hårdt.

Det ser dog en smule bedre ud i energidelen af Mærsk, hvor de to største ben – Maersk Oil og Maersk Drilling – i tredje kvartal begge kom i mål med det forkromede koncernmål om at levere ti procent afkast på den investerede kapital.

Dette skyldes ikke mindst, at omkostningerne er skåret skarpt til, og Søren Skou forventer, at mellem 25 og 30 procent af omkostningerne er skåret væk mod slutningen af 2016 i Maersk Oil alene.

NSP

»Vi forventer, at vi fortsat vil være i stand til at forbedre vores omkostningssituation i Maersk Oil, og det er vi nødt til for at opretholde en fornuftig indtjening på den nuværende oliepris,« sagde Søren Skou.

Den forestående opsplitning af Mærsk afviste Søren Skou dog konsekvent at kommentere før selskabets kapitalmarkedsdag 13. december.

Mærsk er klar til at stoppe salg af udtjente skibe

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen