Berlingske Business

Kapitalfond og Lego gør flypionér til en af landets rigeste

06BUSNordic-Aviation.jpg
»Vi har fået mulighed for at fortsætte den vækst, som vi har set over de seneste 20-25 år. Vi får forstærket vores kapital, som i forvejen er rigtigt god, men det her giver os mulighed for at købe endnu flere fly og lease dem ud,« siger adm. direktør i Nordic Aviation Capital Kim Graven Nielsen

Svenske EQT og Lego-familiens pengetank Kirkbi har for over ti milliarder kroner købt halvdelen af aktierne i Nordic Aviation Capital, der er verdens førende på leasing af turboprop-fly. Handlen gør Martin Møller Nielsen til en af Danmarks rigeste.

Den 50-årige danske iværksætter Martin Møller Nielsen, der lever af at købe, lease og sælge fly, har solgt over halvdelen af sin virksomhed, Nordic Aviation Capital (NAC), til kapitalfonden EQT og Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi. Ifølge parterne er den danske virksomhed 3,3 milliarder dollar værd på gældsfri basis, hvilket betyder, at Martin Møller Nielsen har fået flere millarder kroner for at overlade magten til EQT. Handlen gør den diskrete iværksætter til en af Danmarks rigeste.

Martin Møller Nielsen bliver siddende som bestyrelsesformand i NAC, og selv om EQT ejer majoriteten af aktierne i selskabet, beholder Møller Nielsen ifølge en pressemeddelelse en »signifikant andel«.

Ifølge adm. direktør i Nordic Aviation Capital Kim Graven Nielsen er det nye partnerskab med kapitalfonden en stor mulighed.

»Vi har fået mulighed for at fortsætte den vækst, som vi har set over de seneste 20-25 år. Vi får forstærket vores kapital, som i forvejen er rigtigt god, men det her giver os mulighed for at købe endnu flere fly og lease dem ud,« siger han.

Har set sig lun på vækst

Aftalen understreger NACs position som en virksomhed i hastig vækst. Nordic Aviation Capital er verdens største udlejer af mellem­distancefly af turboprop-typen, typisk fremstillet af flyproducenterne ATR og Bombardier, og råder over næsten 250 fly. Senest underskrev Martin Møller Nielsen i sommeren 2014 en købsaftale på 75 turbo­propfly til en værdi af over 8,5 milliarder kroner. Året forinden købte Møller Nielsen 90 ATR-fly for næsten 12 milliarder kroner.

-arkv- SE RITZAU Dansk leasingselskab finansierer indonesiske fl

Det er den vækst, EQT og partner i kapitalfonden Morten Hummelmose har set sig lun på, og ifølge Hummelmose skal der nu sættes turbo på væksten.

»NAC lever op til mange af de investeringskriterier, vi har, og vi ser frem til partnerskabet. Det er en stærk virksomhed i et voksende marked, og vi har en forventning om, at vi kan være med til at udvikle virksomheden og hjælpe den til at nå sit fulde potentiale,« siger Morten Hummelmose, som ikke vil oplyse fordelingen af aktier mellem EQT og Kirkbi.

EQT er blandt andet kendt for at have købt de danske virksomheder Tiger, Færch, Huscompagniet og ikke mindst ISS, men købet af NAC er et af de største opkøb, som kapitalfonden har foretaget i Danmark.

Adm. direktør i Nordic Aviation Capital, Kim Graven-Nielsen, kommenterer salget:

 

Kapitalfonde ejer typisk virksomheder i op til syv år før videresalg eller børsnotering, og med tilstedeværelse på over 30 markeder, relativt få direkte konkurrenter og – vigtigst af alt – uafbrudt vækst, har NAC det rette DNA for en kapitalfond.

I et interview med Berlingske Business i 2013 fortalte Martin Møller Nielsen, at han blev inspireret til at handle med fly, da han som 21-årig solgte en flyvemaskine for den lokale faldskærmsklub, som han var medlem af. Med Nordic Aviation Capital blev han verdens største, individuelt ejede udlejer af fly.

»Vi så den niche, der var i markedet for flyvning med turboprop-fly. Nu har andre også set den, men vi er etablerede, har forspring og har raffineret vores forretning. Det er den måde, NAC er vokset på, fra niche til niche, alt sammen organisk vækst,« sagde han dengang.

MERLIN-EXPANSION/

Blandt Danmarks rigeste

NAC omsatte i det seneste regnskabsår for 2,1 milliarder kroner og tjente 632 millioner kroner før skat. Egenkapitalen lød på på 2,9 milliarder kroner.

De imponerende regnskabstal har gjort stifteren ganske rig. Martin Møller Nielsen grundlagde NAC i Billund i 1990, og i 2013 var han nummer 31 på Berlingske Business’ liste over Danmarks rigeste. I 2014 rykkede han frem som nummer 24 på listen med en formue på 3,4 milliarder kroner, og ifølge Forbes’ liste over verdens rigeste er Martin Møller Nielsen med en formue på fem milliarder kroner inden dagens handel den 15. rigeste dansker. Nu – 25 år efter virksomhedsregistreringen af NAC – tager han endnu et ryk op ad den attraktive liste.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen