Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Kan kæmpeflyet og Dubai vippe Egypten af charterpinden?

EM
Arkivfoto. Foto:

Tirsdag lander verdens største fly i Kastrup, og det skal fragte endnu flere danskere mod Emiraterne. Rejseselskaberne håber, at ørkenstaten kan overtage Egypten og Tunesiens plads i charterlandskabet.

På onsdag kan de første danskere tage plads på af en af de to etager i et af de 615 flysæder i kæmpeflyegt Airbus A380 og sætte kursen mod De forenede Arabiske Emirater. Syv dage om ugen, året rundt bliver det nu muligt at flyve til Dubai med Emirates i verdens største fly.

Et af de selskaber, der tilbyder rejser med kæmpeflyet, er Apollo. Rejseselskabet satser benhårdt på, at Emiraterne skal erstatte en tidligere populær charterdestination, fortæller kommunikationschef i Apollo, Glenn Bisgaard.

»Det er ingen hemmelighed, at vi satser hårdt på Emiraterne og har indgået et strategisk samarbejde, fordi vi skal have fundet et alternativ til Egypten,« siger han.

Emirates udvider med megajumbo til Dubai UAE-DUBAI-AVIAITION-SHO

Uro og terror har plaget Egypten og Tunesien, som ellers har været populære destinationer, når danskerne savnede sol og sommer i vintermånederne. Derfor har det været vigtigt for Apollo at finde et alternativ.

»Der er ingen tvivl om, at Emiraterne har potentiale til at blive den nye store charterdestination. Danskernes interesse er helt klart vokset i takt med, at produktet er blevet mere alsidigt, og at prisen er kommet ned på det niveau, vi kender fra Egypten,« siger Glenn Bisgaard.

Hvis man skal tro Apollos hjemmeside, er rejseselskab »størst og bedst på Dubai«, og en hurtig søgning viser, at solhungrende danskere kan komme af sted syv nætter fra godt 6.000 kroner i januar.

Om det er Apollos store satsning eller urolighederne i Egypten og Tunesien, der har givet Emiraterne en popularitetsindsprøjtning, er ikke til at sige, ikke desto mindre er antallet af bookinger til Emiraterne steget med op mod 200 pct. i forhold til samme periode sidste år, oplyser Apollo.

pix-airbus11

Hos Star Tour er man mere påpasselig med at kalde Dubai for danskernes nye yndlingsrejsemål i vintermånederne. Til spørgsmålet om, hvorvidt Dubai kan blive en lige så stor vinterfavorit som Egypten, er svaret nej.

»Man kan ikke bare bytte en tur til 3.000 kroner til Egypten ud med en rejse til Dubai. Selv om Dubai på flere måder er tættere på Egypten, vil Egypten-segmentet snarere kigge mod Spanien og Kanarieøerne. Her oplever vi virkelig en stigende interesse,« siger pressechef i Star Tour, Nikolai Johnsen.

Star Tour sender i år 2.500 danskere til Dubai og har også booket sæder i kæmpeflyet, men rejseselskabet fortæller, at konkurrencen er hård.

»Vores strategi i Dubai er at få de bedste hotellet for på den måde at tilbyde noget unikt. De rejsende, som vælger Dubai, er et segment, der har penge på kontoen, da det ikke er noget billigt sted at opholde sig,« siger Nikolai Johnsen og tilføjer:

»Hvis Dubai skal konkurrere med Egypten eller Kanarieøerne, skal der komme en større bredde i udbuddet af hoteller i den lavere prisklasse.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen