Berlingske Business

Kabinepersonalet kan risikere jobbet ved at fortsætte strejke

pix
Overskrift
Hvis kabinepersonalet i SAS ikke genoptager arbejdet, kan de blive idømt bøder eller i sidste ende miste jobbet. Foto:
 

Arbejdsretten har pålagt kabinepersonalet hos SAS at genoptage arbejdet. Gør de ikke det, kan det få store konsekvenser, fortæller hovedorganisationen FTF.

Søndag har Arbejdsretten påbudt SAS-medarbejderne at genoptage arbejdet senest 12.30.

Det bekræfter de ansattes fagforening, CAU, overfor Berlingske Nyhedsbureau. Ifølge hovedorganisationen FTF, der er paraplyorganisation for CAU, er det en skærpet bod, som retten er kommet frem til, hvilket betyder, at de ansatte nu skal gå i arbejde.

»Går de ikke i arbejde er de blevet idømt en skærpet bod individuelt, hvilket vil sige, de skal betale penge, hvis de fortsætter konflikten. Den yderste konsekvens kan være, at arbejdsgiveren betragter de ansatte som opsagte af deres stillinger, hvis de fortsætter med at strejke,« siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

SAS valgte at bringe sagen for Arbejdsretten, efter det henover weekenden ikke er lykkedes luftfartsselskabet at blive enige med kabinepersonalet om en aftale, der ville få de ansatte til at genoptage arbejdet.

CAU var mødt op i retten, og de skal nu overbringe afgørelsen til medarbejderne, der opholder sig til et fagligt møde på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavnen. Medarbejderne skal herefter tage stilling til, om de vil følge rettens påbud.

SAS har måttet aflyse tæt på 150 fly-afgange, siden medarbejderne valgte at nedlægge arbejdet i fredags.

Stridspunktet er, hvorvidt de 137 ansatte, som SAS forflytter til det nyerhvervede datterselskab, Cimber, får deres overenskomst med.

Kabinepersonalet i SAS har nedlagt arbejdet

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen