Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Jet Time-direktør: »Jeg har det rigtigt skidt med det«

19BUSrendyrket.jpg
Administrerende direktør i Jet Time Klaus Ren siger, at han har det skidt med at stævne passagererne, men at det er flyselskabets eneste mulighed for at få sagerne udskudt til efter den principielle højesteretsdom, der forventes at falde i marts 2016. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø

Berlingske Business har spurgt adm. direktør i Jet Time Klaus Ren, hvorfor selskabet stævner passagerer, der har benyttet deres ret til at kræve økonomisk kompensation i forbindelse med forsinkelse.

? Hvordan kan det være, at I sagsøger jeres passagerer, selv om Trafikstyrelsen har givet dem medhold i, at de har ret til kompensation?

»Det er meget ulykkeligt for både os og dem, at vi er tvunget til at møde dem i retten. Men ellers får vi en politianmeldelse og en bøde for ikke at betale kompensationen,« siger adm. direktør Klaus Ren, Jet Time.

Han henviser til, at Trafikstyrelsen fortsat behandler klager fra forsinkede flypassagerer, som har fået afslag på kompensation fra deres flyselskab, selv om alle sager ved domstolene i øjeblikket er sat i bero, indtil der er afsagt dom i Højesteret.

»Da Trafikstyrelsen ikke vil stoppe med at behandle sager, er den eneste mulighed, myndighederne levner os, at stævne passagererne. Vi gør det, fordi vi gerne vil høre, hvad Højesteret siger. For vi håber selvfølgelig på at få medhold.«

? For mange almindelige mennesker kan det virke ret voldsomt at blive sagsøgt, og der er jo tale om hele familier, hvor I også stævner børn. Hvordan har du det med det?

»Jeg har det da rigtigt skidt med det. Og jeg vil bestemt finde det rimeligt, hvis Trafikstyrelsen sagde, at vi kunne vente til efter højesteretsdommen. Jeg vil dog påpege, at en stævning er meget mere alvorlig, hvis man afkræver folk noget. Det gør vi ikke. Men jeg kan godt forstå, at passagererne synes, det er smadderærgerligt, hvis de lige havde sat næsen op efter at få pengene.«

? Hvor mange har anerkendt, at de ikke er berettiget til kompensation, som I beder dem om i stævningen?

»Jeg tror ikke, at nogen af dem har anerkendt noget som helst. De er ude i det ærinde, at de gerne vil have deres penge. Og når først man har etableret et gratis lotteri, som jeg mener, at det her er, så er det svært at afskaffe det igen. Derfor savner jeg politisk mod til at gøre noget ved det.«

? Hvilke økonomiske konsekvenser kan det få for jer, hvis I taber?

»Indtil videre har vi sendt stævninger ud seks gange til i alt 187 passagerer. Så for os handler det om godt en halv million kroner. Men for branchen som helhed er der meget store beløb på spil.«

? Jet Time er presset økonomisk med et underskud på 70 mio. kr. i seneste regnskabsår og en redningsplan. Handler det her i virkeligheden om at købe jer tid?

»Nej, overhovedet ikke. Vi er en meget lille spiller i det her. Det er et gigantisk problem for hele branchen, hvis det bliver et grundvilkår, at der skal uddeles tusindkronesedler til alle passagerer, hver gang et fly er forsinket.«

? Der er netop kommet en ny EU-dom, der fastslår, at »usædvanlige omstændigheder« ikke dækker over uforudsete tekniske fejl – som er den begrundelse, I bruger over for passagererne. Bør I på baggrund af den dom ikke bare udbetale pengene?

»Jeg er ikke inde i den konkrete dom, så det vil jeg helst ikke kommentere. Men vi har ikke haft meget medvind i denne sag. Så vi skal da være forberedte på, at det danske retsvæsen indtager samme position. Og så er der en ny situation for hele branchen. Det er hård most, for hvis det bliver praksis, ser jeg ingen anden udvej, end at billetpriserne skal stige, da vi jo er nødt til at få dækket udgifterne et sted,« siger Klaus Ren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen