Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Jet Time-direktør fortryder krisesnak

Pix-Jet Time
Administrerende direktør for Jet Time, Klaus Ren, fortryder sit ordvalg i en e-mail til medarbejderne om økonomiske udfordringer. Foto:

Flyselskabet Jet Time har varslet »akut redningsplan« i organisationen, men nu maner direktør Klaus Ren til besindighed. Jet Time skal nok overleve, lyder det fra direktøren.

Det var ikke ment så slemt, og det var slet ikke meningen, mailen skulle ende hos den glubske presse. Jet Times administrerende direktør, Klaus Ren, fortryder nu sit ordvalg i en mail til virksomhedernes ca. 600 medarbejdere.

I mailen forklarer direktøren, at Jet Time på grund af et »meget utilfredsstillende resultat« (et underskud på knap 70 millioner kroner) iværksætter »en akut redningsplan.« Selskabet, der blev grundlagt i 2009 flyver blandt andet for charterrejsebureauer og har også SAS på kundelisten.

Pix-Jet

Klaus Ren forklarer til Berlingske Business, at Jet Time ikke er truet på livet. Direktøren ville i bagklogskabens klare lys gerne have undladt ordet »akut«, siger han.

»Jeg er lidt ked af et par enkelte ord, jeg fik valgt at bruge i det brev. De er ikke så kønne i overskrifterne her til morgen. Det signalerer mere dramatik, end der er tale om. Det her er ikke en virksomhed, der er eksistenstruet her og nu,« siger Klaus Ren, som har en fortid som pilot og flyvechef i Mærsk Air.

Mailen til medarbejderne blev ifølge Klaus Ren skrevet, efter at ledelsen i løbet af efteråret og vinteren på baggrund af et millionunderskud i regnskabsåret 2013/2014 har arbejdet på at »lave om på organisationen.« Jet Time blev sidste sommer ramt af aflysninger i charterrejsebranchen, og det viste sig med blodrøde tal i årsregnskabet.

»Vi har rigtig mange æg i den kurv. For vores vedkommende var det Egypten, som kostede aflysninger på omkring 550 ud af 3000 charterflyvninger. Det er altså dyrt. Det kostede mange penge,« forklarer Klaus Ren og tilføjer at ledelsen efterfølgende havde nogle uheldige dispositioner.

»Nogle af de dispositioner, vi gjorde, var ikke helt i verdensklasse,« lyder det fra direktøren.

Sommerens lussing gav ledelsen anledning til at se nærmere på Jet Times forretningsmodel, og medarbejderne har nu via en e-mail sendt til hele organisationen fået besked om de ændringer og besparelser, der skal i fokus.

»Når man er direktør for et firma, der taber penge, så må man gøre noget. Det er det, vi er i gang med. Så prøver man at skabe lidt sense of urgency i organisationen,« siger Klaus Ren.

Ledelsen har lagt en strategiplan for 2015-2018, hvor der både er fokus på mersalg, på at spare, på at udvide forretningen med nye områder og på at følge organisationsændringer til dørs. Der skal med andre ord styr på de fundamentale dele af forretningen, så den er rustet til fremtiden. Planen skal gennemføres over de næste 100 dage.

»Man kan godt sige, at det er relativt akut at få demonstreret, at vi kan gennemføre den her forandringsproces. Det står vi foran lige nu, og lykkes vi med det, kan jeg godt se en spændende fremtid for firmaet. Men hvis ikke vi kan demonstrere, at vi kan lave store forandringer ret hurtigt, så bliver jeg mere bekymret,« siger Klaus Ren.

stig

En af Jet Times kunder er SAS, som blandt andet bruger selskabet til indenrigsflyvninger mellem København og Aarhus og Billund. Og det lader til, at Klaus Ren har overbevist SAS om, at der ikke er grund til bekymring. I hvert fald lyder det fra selskabets pressechef i Danmark, Trine Kromann-Mikkelsen, at der er »fuld tillid« til Jet Time.

»Vi har været i dialog med Jet Time over længere tid, og vi oplever, at de har kontrol over det. De har været en god samarbejdspartner for os længe, og de leverer et rigtig godt produkt,« siger hun.

Hvis det alligevel viser sig, at Jet Times situation er akut, vil netop SAS bliver ganske hårdt ramt, vurderer senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.

»Hvis Jet Time parkerer flyene fra den ene dag til den anden, så vil det rejse en ganske stor udfordring for SAS. SAS har netop valgt en model, hvor man lader andre flyve for at skabe en mindre kompliceret forretning i SAS-regi, og fordi man ofte ikke har fly, der passer. Set i det lys, vil det være en stor udfordring for SAS,« siger han.

Jet Times omsætter for knap halvanden milliard kroner og havde altså i seneste regnskabsår et underskud på knap 70 millioner kroner. Udover SAS tæller Star Tour, Spies og Apollo. De næste 100 dage vil vise, om Klaus Ren og co. kan rette op på skuden og vende underskud til overskud.

stig

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen