Berlingske Business

IT-kaos lammer SAS-hjemmeside i timevis

sas flys
Foto:

SAS har onsdag kæmpet med en storm af frustrerede kunder, der ikke kan checke ind eller bestille billetter på selskabets hjemmeside. Ukendte it-problemer får skylden.

Midt i den allermest travle ferietid er flyselskabet SAS blevet ramt af store it-problemer. Det skriver Version2.dk

Flere kunder beretter på selskabets Facebook-profil om nedetid onsdag på SAS-hjemmesiden og problemer med at bestille billetter eller checke ind på rejsen over nettet.

En læser fortæller i en e-mail til Version2:

»Jeg forsøgte at komme ind på SAS' hjemmeside fra klokken 08-11 i formiddags (onsdag, red.) uden held. Jeg skulle tjekke min mor ind på et fly, så det var egentlig bare hende, jeg ville hjælpe. Jeg begyndte at tjekke forskellige medier og sites, da jeg ikke kunne logge ind. Det er jo yderst kritisk for rejsende, at hjemmesiden er nede i forhold til check in's mv.,« skriver læseren.

Hos SAS' presseafdeling bekræfter man, at der har været problemer med at betjene kunderne over nettet i dag. Men det er indtil videre småt med oplysninger om årsagen.

»Det har været noget ustabilitet på hjemmesiden i formiddag. Jeg ved ikke præcis, hvad problemet skyldes, men det er formentlig opstået i synkroniseringen mellem forskellige systemer,« siger kommunikationsdirektør i SAS, Rebecka Södergren, til Version2.

Har du flere oplysninger om de tekniske årsager?

»Nej, jeg har ikke flere informationer om det,« siger Rebecka Södergren til Version2.

Dermed er det heller ikke officielt bekræftet, om en del af miseren skyldes problemer med at få fat i kundedatabasen. Den fejlmeddelelse beretter i hvert fald én kunde om at have modtaget i sin browser, fremgår det af kommentarerne på flyselskabets Facebook-side.

Har I orienteret kunderne om, at der har været problemer med hjemmesiden?

»Ja, det har vi gjort. Både dem, der ringer ind telefonisk, og dem, der skriver til os på Facebook. Sidstnævnte har vi bedt om at ringe ind for at få hjælp,« siger Rebecka Södergren til Version2.

Ikke alle kunder mener dog, at SAS har været vakse nok til at informere om problemerne.

»Ingen steder stod noget beskrevet. Det kunne jo være naturligt, hvis SAS havde fået det kommunikeret til for eksempel KBH lufthavns hjemmeside. Derefter gik jeg ind på SAS' Facebook-side. Her var der allerede flere, som havde skrevet til SAS, men SAS havde ikke selv meldt noget ud på deres Facebook-side,« skriver læseren til Version2.

Én kunde hævder i en Facebook-kommentar, at SAS-hjemmesiden har været nede i op til 12 timer.

»Nogle skrev, at siden havde været nede siden i aftes. Jeg ved ikke, om det er korrekt, men det lyder jo helt galt,« konstaterer læseren over for Version2.

Deltag i debatten på Version2.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen