Berlingske Business

Instrument kan beordre trætte chauffører til pause

Det burde være lovbefalet. Et instrument, der med usvigelig sikkerhed fortæller chaufføren i turistbussen og lastbilen,

hvornår han må køre, og hvornår og hvor længe han skal holde sine pauser og sine hvil.



Et utal

af ulykker skyldes for lidt søvn, hvilket der senest var fokus på ved et par store busulykker i Tyskland. Faktisk har

kun en busvognmand p.t. investeret i TimeGuide - nemlig Ørslev Turisttrafik i Vordingborg. Og det til trods for, at det kun

koster 5.000 kroner.



Inden længe kommer nye bestemmelser fra EU om køre- hviletidsbestemmelser, og de vil blive

programmeret ind i TimeGuiden, ligesom det vil blive tilbudt indkodet i de eksisterende instrumenter.



De nye bestemmelser er

på flere punkter en opstramning af de nuværende regler - på andre punkter udformes de mere fornuftigt. Pausereglerne bliver

mere indviklede - f.eks. stiger minimumspausen ved hver 30 minutters kørsel med fem minutter - til gengæld vil hviletiden

kunne brydes to gange i stedet for én gang, hvilket er en fordel ved ombord- og ilandkørsel ved færger.

Egen

produktion

Det unikke instrument er opfundet for 15 år siden af John Henckel, der står bag Henckel gruppen med domicil

i Rødbyhavn. Produktionen er henlagt til Elektronikhuset ApS, som også hører under Henckel Gruppen. Udover Danmark

er der eksport til Sverige og Norge og endnu i begrænset omfang til Tyskland. Salget lå stille mellem 1990 og 1995. Ny

lovgivning om objektivt ansvar i 1994 fik salget i gang, men der sælges i dag højst 500 TimeGuides om året.



Dags

dato sidder instrumentet kun i ca. fem procent af landets busser og lastbiler, så firmaets aktiviteter omfatter også import

og salg fra Holland af bak- og blindvinkel-kameraet Videtronic til lastbiler og en elektronisk kørebog - samt senest import

af belysning med lysdiode teknologi ,samt flere agenturer i aktive og passive komponenter.



Sidstnævnte aktivitet bruger

John Henckel i dag det meste af sin tid på, mens datteren Katharina Buk, 29 år, har overtaget salget af TimeGuide, kameraer

og elektroniske kørebøger, og så når hun også at passe sine trillingedrenge på to et halvt år.

Henckel Gruppen er et privat familieejet anpartselskab med sønnen Kristian som adm. direktør. Der er 10 medarbejdere

- hovedsageligt familiemedlemmer.

Ikke sladrehank

- De nye bestemmelser findes endnu ikke på dansk, men der bliver

tale om en del ændringer. De færreste har lært de indviklede køre-hviletidsregler til bunds, men selv om

der på visse punkter bliver visse lettelser, vil reglerne ikke blive lettere at forstå og arbejde med, siger



John

Henckel.



TimeGuide er alene et hjælpemiddel for chaufføren - ikke en "sladrehank". For det er alene køreskiverne,

der bruges juridisk. Men at instrumentet er populært hos politiet, mærker chaufføren ved de mange lastbilkontroller. Med

TimeGuide sendes man i reglen afsted igen. Instrumentet husker nemlig alle forhold.



Det viser sig, at man kan køre op

mod 15 pct. længere inden for lovens rammer med instrumentet. Når en lampe lyser grønt, må man køre

- er den gul, er der max. 15 min tilbage af køretiden, og rødt betyder, at man ikke må køre mere.



I

flere lande er bødestraffen for at overskride køre-hviletiden temmelig voldsom - ikke mindst i lande som Norge og Frankrig,

hvor man også har bemærket TimeGuiden positivt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen