Berlingske Business

IC4-tog bliver leveret kort før deadline

pix-dsb2e
Nu er de stærkt forsinkede IC4-tog ved at være kommet til Danmark. Om de er køreklare, er en anden sag. Foto:

Den italienske leverandør af de omdiskuterede tog når lige at levere langt det meste af varen, inden DSB får mulighed for at annullere ordren.

82 af de 83 bestilte IC4-tog er i Danmark inden udgangen af september. Ligesom alle 23 IC2-togsæt vil være det. Det oplyser DSB i forbindelse med selskabets halvårsregnskab.

31. maj meddelte italienske AnsaldoBreda, at den danske bestilling - minus et IC4-togsæt - når at blive leveret kort inden DSBs annulleringsfrist, som er ved udgangen af september for IC4-togene og udgangen af oktober for IC2-togene.

23 IC4-tog og tre IC2-togsæt er allerede i drift i køreplanen, men det er uvist, hvornår de resterende bliver en del af køreplanen.

»Udvidelse af køreplanerne vil først ske, når konklusionen på Havarikommissionens endelige rapport om signalforbikørslen i november 2011 ved Marslev er på plads. Først da ved vi, om togene fremadrettet vil være omfattet af begrænsninger i løvfaldsperioden,« skriver DSB i en pressemeddelelse.

Det tog, der i 2011 kørte forbi et stopsignal i Marslev mellem Odense og Nyborg, er taget ud af drift og vil ikke komme tilbage på skinner, før Havarikommissionens rapport er færdig.

DSB har allerede modtaget 35 millioner kroner for det 83. IC4-tog, som altså ikke forventes at blive leveret til tiden.

DSB bestilte IC4-togene hos AnsaldoBreda i 2000.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen