Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

»Hvorfor skal man ikke kunne flyve fra Aalborg til Boston?«

17BUSBjoern-Kjos-142452.jpg
Norwegians adm. direktør Bjørn Kjos foran et af selskabets fly i Kastrup. Arkivfoto: Linda Kastrup

Få flyselskaber vokser med samme hastighed som Norwegian. Selskabet vil udvide de oversøiske ruter markant og revolutionere europæisk luftfart. Men russiske drillerier og uhensigtsmæssige alliancer kan sende væksten uden om Skandinavien, lyder advarslen.

På årets første dag i 2014 blev nordmændene introduceret for et nyt ord. Man talte om at være »kjosfast«.

Begrebet var opfundet af Rune Brynhildsen, en norsk journalist og PR-mand, som ufrivilligt indledte sit 2014 med at være strandet i Bangkok, som følge af en aflyst flyafgang med Norwegian.

»Jeg er kjosfast,« sagde Rune Brynhildsen til norske medier med henvisning til fly­selskabets karismatiske direktør Bjørn Kjos.

Norwegian er tæt på at indlede samarbejde med Ryanair

På det tidspunkt befandt Norwegian sig i det, de fleste betragtede som ethvert flyselskabs mareridt. Omfattende tekniske problemer med lavprisselskabets nye Dreamliner-fly resulterede i utallige forsinkelser og aflysninger og efterlod hundredvis af passagerer strandet i lufthavne verden over. Brynhildsens bemærkning ramte lige ned i den frustrerede folkestemning: Facebook-grupper blev oprettet, t-shirts med billeder af Bjørn Kjos flankeret af det ny­opfundne begreb blev printet, og pludselig var »Kjosfast« allemandseje.

Havde den nye, frække dreng i luftfartsbranchen taget munden fuld med de nye dreamlinere og satsningen på langdistance?

Nej ikke rigtig, synes konklusionen at være godt to år senere.

Hvis Norwegian i starten 2014 var »kjosfast«, er man kun »kjos« fremad siden. Norwegian er det næststørste selskab i Skandinavien og det sjettestørste lavprisselskab på verdensplan, og få selskaber ekspanderer med samme hastighed som Kjos & Co.

Norwegian

I løbet af de kommende år vil selskabets flåde vokse betragteligt i takt med, at de nye Dreamlinere og 737ere ankommer, og som en anden Simon Spies lover Bjørn Kjos skandinaverne direkte ruter til Sydamerika og Afrika i løbet af de kommende år.

Selskabets opstigning kunne også illustreres i en temmelig opsigtvækkende nyhed, der tikkede ind på nyheds­redaktionerne en stille tirsdag i april: Ryanair og Norwegian var i forhandlinger om en samarbejdsaftale. Indtil da var de to selskaber indædte konkurrenter på lavpris­markedet i Europa, men i takt med at Norwegian har løftet blikket mod de transatlantiske ruter, er selskabet blevet mere interesseret i at udbygge netværket i Europa.

»Vi ønsker, at folk skal flyve billigt. Ikke kun fra A til B, men også fra B til C. Derfor ønsker vi et samarbejde med nogen, der flyver, hvor vi ikke flyver inden for Europa,« siger Bjørn Kjos og peger på EasyJet som en anden interessant samarbejdspartner.

FILE NORWAY ECONOMY TRANSPORT NORWEGIAN

En aftale er endnu ikke faldet på plads, og Bjørn Kjos peger på det fremadstormende Wizz Air som en anden interessant partner. Samarbejdet vil i første omgang begrænse sig til at være en »feederaftale«, der indebærer, at Ryanair eller de øvrige selskaber flyve passagerer ind fra mindre lufthavne til større, hvorfra de kan flyve videre med Norwegians langdistancefly.

»Men det handler også om IT-systemer, der skal falde på plads. Vi skal have systemerne til at snakke sammen, uden at det bliver for kompliceret,« siger Bjørn Kjos.

Fra Aalborg til Boston

Om et par måneder fylder Bjørn Kjos 70 år, men alderen synes ikke tynge den tidligere jagerpilot, da han tager imod Berlingske Business i Norwegians hovedkvarter i udkanten af Oslo.

Blikket er skarpt, det karakteristiske underbid stadig fremtrædende, huden som altid solbrændt. Måske aner man også en lettelse hos direktøren, der var med til at starte Norwegian i 1993. Tilbage i april sluttede flere års tovtrækkeri med de amerikanske myndigheder, der endelig gav grønt lys til, at Norwegians irske datterselskab, Norwegian Air International, kunne flyve til og fra USA.

Stædige fagforeninger og konkurrenter lykkedes med at forhale processen, så den strakte sig over to år, og undervejs måtte EU, ministre fra både Norge og Irland og selv Barack Obama forholde sig til hårdknuden.

Med tilladelsen i hånden vil Norwegian for alvor kunne sætte skub i deres langdistance­satsning, der blev kickstartet med en ordre på 222 nye fly tilbage i 2012.

»Det betyder, vi kan flyve fra de mindre steder i USA og Europa, der ikke er betjent i dag,« siger Bjørn Kjos om tilladelsen.

kjos

»Hvorfor skal man ikke kunne flyve direkte fra Aalborg til Boston? Der er ingen grund til, at passagerne skal forbi København for at komme til USA,« siger Bjørn Kjos.

Forklaringen skal findes i, at selskabet i løbet af 2017 vil få leveret de første af i alt 100 nye fly af modellen Boeing 737-Max, en nyere udgave af Boeings klassiske 737er.

Modsat Dreamlineren er Max-flyene en såkaldt narrowbody. Det er en slankere model med plads til færre passagerer, og som fysisk simpelthen fylder markant mindre og dermed tillader at lande i mindre lufthavne som eksempelvis Boston og Aalborg.

Og modsat sin forgænger, 737eren, er 737-Max udstyret med en motor, der tillader flyet at flyve så langt som 7.000 km, og dermed altså på tværs af Atlanten.

Russere i vejen for dansk vækst

Også hos Københavns Lufthavne A/S har man længe nydt godt af Norwegians ekspansions­trang, men fornøjelsen kan være en stakket frist, advarer Bjørn Kjos. Forklaringen er halvteknisk og har en storpolitisk dimension. I øjeblikket flyver Norwegian mellem København og Bangkok, og Norwegian har ambitioner om at udvide sin tilstedeværelse i regionen yderligere med ruter til Pakistan og Indien.

Den øvelse bliver dog udfordret af regler, der i øjeblikket forhindrer Norwegian i at flyve over russisk luftrum. Rusland har et krav om, at ansatte om bord på flyet har samme nationalitet som selskabet. Det udfordrer Norwegian, der modsat konkurrenter som f.eks. SAS, der samarbejder med Thai Airways om deres Bangkok-rute, ikke indgår i den slags alliancer.

kjos

Derfor flyver alle Norwegian-fly fra Skandinavien i øjeblikket en omvej i kursen mod Bangkok, og selv om den kamel godt kan sluges i øjeblikket, kan billedet ændre sig, hvis selskabet åbner flere baser i f.eks. Islamabad og New Delhi.

»De skandinaviske myndigheder beskytter SAS sammen med Rusland. Vi bygger baser over hele verden, og vi kan ikke lade os begrænse af, at vi skal flyve med norsk personale fra Indien eller Pakistan. Vi må kunne flyve med det personale, der er tilgængeligt,« siger Bjørn Kjos.

»Hvis Skandinavien vil være en global spiller på flymarkedet, må man se på at fjerne de her begrænsninger. Den bedste måde at tænke på trafik og arbejdspladser er at fjerne alle de her begrænsninger. Om det er os, Easyjet eller Ryanair er ligegyldigt, for ni ud ti job, flytrafikken skaber, ender hos restauranter og hoteller – altså på jorden og ikke i luften. Politikerne prøver at hjælpe en lille gruppe, men har glemt den store gruppe af flyselskaber,« siger Bjørn Kjos.

»Politikerne bestemmer, om væksten i fremtiden skal være i Skandinavien,« siger han.

En nød at knække

Der har undervejs været sået tvivl om, hvorvidt Norwegian ville held til at knække nødden med at flyve langt som lavprisselskab. Før Norwegian har andre selskaber forgæves bokset med samme øvelse, og luftfarts­kendere henviser gerne til britiske Freddie Laker og hans Laker Airways, der forsøgte noget lignende tilbage i 70erne, men fejlede grumt og gik bankerot.

Men tiderne har ændret sig siden, fastslår Bjørn Kjos. For mens rejsebureauer og andre flyselskaber dengang endte med at male Freddie Laker op i et hjørne, er virkeligheden anderledes overskuelig for Norwegian i dag.

»I dag finder folk deres rejse på ti sekunder på internettet. De laver deres egne rejser. Vi kan eksempelvis se, at mange canadiere bruger os, selv om vi ikke selv flyver direkte til Canada. Men så kommer de selv til USA og bruger os derfra,« siger Bjørn Kjos.

Kjos

Derudover mener han, at de moderne fly er en hjælp for Norwegian. Ikke alene er brændstofforbruget blevet reduceret væsentligt, mens kapaciteten er vokset. Bjørn Kjos ser nødigt, at hans fly opholder sig længere end max. to timer i en lufthavn, før det er i luften igen.

»En af hemmelighederne er at have en ny og opdateret flyflåde,« fastslår Bjørn Kjos.

Selv forventer han, at konkurrencen bliver hårdere i løbet af de kommende år.

»Jeg er helt sikker på, at der kommer flere lavprisselskaber de kommende år, og der vil komme flere, der vil satse på de lange distancer. Vi har kun set begyndelsen,« siger Bjørn Kjos.

Berlingske var inviteret til Oslo af Norwegian.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen