Berlingske Business

Hvad skal Mærsk leve af i fremtiden?

PIX-MÆRSK FLAG
ARKIVFOTO. Foto:

Mærsk fortsætter bølgen af frasalg og strømlining af koncernen. Og mere kan sagtens være på vej. Tager man de store, historiske briller på, har de seneste ti år været et opgør med de foregående 100 års ekspansion og skabertrang. Aktiemarkedet jubler. Jo mere fokusering, desto bedre, og det er da også denne strategi, som det nuværende toplederteam, formanden Pram Rasmussen og den daglige chef, Nils Smedegaard Andersen, står for.

Men hovsa, er det nu også den rigtige strategi på den lange bane? Har Mærsk i dag de ben, som de også stå på årtier frem i tiden?

10BUSAURORA-la.jpg

Både stifterne A.P. Møller og sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller udvidede forretningen i ét væk – også gerne med forretningsområder, der ikke havde noget med de to oprindelige rederier at gøre. Tænk blot på olie, olierigge, detailhandel, våben, bank, luftfart, IT, medicinal og andre industrier af forskellig slags. Hertil beslægtede forretningsområder som skibsværfter, havneterminaler samt sikkerheds- og bjærgningsfartøjer. Fokus for de to entreprenørtyper var selvfølgelig også aktiekursen, men med et meget langt sigte. Mindst lige så vigtigt var det at sætte nye forretninger i søen. Nærmest som en passion.

Langtfra alle virksomhedsopkøb og etableringer har vist sig som gyldne forretninger. Det har dog været kendetegnende for Mærsk-gruppen, at Esplanaden aldrig som eksempelvis ØK og Lauritzen har været tvunget til frasalg. Forretninger og enheder, der ikke passede ind, og som har haft en dårlig indtjening, kunne holdes i nogle år i håb om, at økonomien kunne vendes, og forretningen kunne sælges i en bedre forfatning. Lindøværftet samt nogle af industriselskaberne kunne dog ikke vendes, og her skete oprydningen med betydelige tab.

Det er svært at vide, hvad der er den rigtige strategi. Aktiemarkedet og de fleste eksperter mener, at tiden med det vidtfavnende konglomerat, der stritter i alle retninger, ikke passer til moderne, effektiv virksomhedsledelse. I Mærsk-tilfældet hører det dog med, at netop knopskydningerne i 1960erne, 1970erne og 1980erne har givet Mærsk de fire kerneforretningsområder, som A.P. Møller - Mærsk står på i dag. Olien kom til i 1960erne, containerforretningen i 1970erne, og senere blev også APM Terminals og Maersk Drilling koblet på som kerneforretningsområder. En sjov tanke er det, hvad A.P. Møller - Mærsk ville være i dag, hvis de to Møller-familieoverhoveder ikke løbende havde kastet sig over helt nye forretningsområder.

til BBM f Nils Smedegaard Andersen

A.P. Møller - Mærsk har i dag også et femte forretningsben at stå på. Nemlig APM Shipping Services indeholdende de fire selskaber Damco, Maersk Supply Services, Maersk Tankers og Svitzer. De bliver betragtet som kerneforretninger men dog sandsynligvis ikke mere kerneforretninger, end at de hurtigt kan komme på salgsblokken. Præcis som det nu sker med off-shore selskabet Esvagt A/S i Esbjerg, der angiveligt ikke længere passer ind i Mærsk-familien. Esvagt har ikke hørt til nogle af de fem ben i A.P. Møller - Mærsk, men har været betragtet som én blandt flere portefølje­investeringer. Sådanne er der endnu et par stykker tilbage af i A.P. Møller - Mærsk gruppen.

Samlet set er Mærsk-ledelsen ved at være til ende med den strømlining, der har været den overordnede strategi de seneste ti år. Det betyder dog ikke, at Mærsk de næste ti, 20 og 30 år vil se ud, som virksomheden er skruet sammen i dag. Enhver virksomhed, der ikke tænker frem i tiden, går i stå. Der er næppe fare for, at Esplanaden skal gå i stå, men det stiller unægteligt det store, forkromede spørgsmål, hvad det er for nogle kerneforretningsben A.P. Møller - Mærsk skal stå på nogle årtier frem i tiden?

Det er den helt store strategiske udfordring for A.P. Møller - Mærsk.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen