Berlingske Business

Hundested vil have krydstogtskibe

cruise
Foto:

Allerede til næste sommer kan det første krydstogtskib anløbe Hundested Havn.

Hundesteds havnefoged Søren Brink er i fuld gang med at gøre klar til kommende krydstogts-gæster.
Han forventer nemlig, at Hundested Havn kan blive et attraktivt mål for små og mellemstore krydstogtskibe.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi skal kunne tilbyde alt, hvad Købehavns Havn har at byde på af faciliteter. Vi er derfor ved at etablere kajområdet med asfalt, beton og fliser, og det er planen, at der skal være mulighed for at påfylde ferskvand og komme af med kloakvand og andre typer affald, siger Søren Brink.

Lykkes det for havnen at tiltrække de lukrative krydstogtskibe, venter der en øget omsætning i millionstørrelsen for erhvervslivet i Hundested. Ifølge seneste tal fra Copenhagen Cruise Network, som er en forening dannet af Visit Copenhagen i samarbejde med aktører fra krydstogtindustrien i København, giver et gennemsnitligt krydstogtskib med 1000 passagerer cirka 1,5 millioner kroner i øget omsætning per dag i København.
For en havn som den i Hundested vil en typisk omsætning ligge på cirka 500.000 kroner per 1000 passagerer, viser beregningerne.

- Men beløbets størrelse afhænger i væsentlig grad af, hvor meget der er at komme efter i Hundested, og hvor længe gæsterne opholder sig i byen, siger sekretariatschef hos Copenhagen Cruise Network Anette Jensen.

Hun er dog ikke i tvivl om, at Hundested kunne blive en interessant spiller på krydstogtsmarkedet.

- Vi vil meget gerne samarbejde med Hundested. På internationale messer hedder vores stand Cruise
Denmark, og her vil Hundested kunne være en god havn at supplere med, når vi samlet præsenterer Danmark som krydstogtsdestination, lyder det fra sekretariatschefen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen