Berlingske Business

Historisk polsk præsident indvier ny flyrute i Billund

POLAND-POLITICS/WALESA
Den tidligere polske præsident Lech Walesa skal en tur til Billund. Foto:

Uffe Ellemann-Jensen tager imod den tidligere polske præsident Lech Walesa, der lørdag besøger Danmark.

Billund. Den tidligere polske præsident, fagforeningsleder og nobelprismodtager, Lech Walesa, aflægger lørdag visit i Danmark.

Lech Walesa er inviteret til Billund Lufthavn for at indvie nye flyruter mellem Danmark og Polen.

Han stod som tidligere leder af fagforeningen Solidaritet i spidsen for det oprør mod kommunismen, der senere gav polakkerne deres uafhængighed.

Lech Walesa starter sit besøg i Danmark i Billund Lufthavn, hvor den tidligere udenrigsminister og venstremand Uffe Ellemann-Jensen tager imod ham.

»Jeg vil meget gerne være med til at byde Lech Walesa velkommen, fordi han er en af de helt store skikkelser i europæisk historie,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

»Vi skylder ham stor tak. For i nogle meget vanskelige år var han stædig, vedholdende og stod fast på det, der endte med at blive det første gennembrud for Polen, da de fik en ikkekommunistisk regering og frie valg,« siger han.

Lech Walesa blev verdensberømt i 1980'erne, da han under en strejke på skibsværftet i Gdansk gik i spidsen for de utilfredse arbejdere og tog kampen op mod Polens kommunistiske magthavere.

Strejkebevægelsen førte til oprettelsen af den uafhængige fagforening Solidaritet, der over for regeringen fik gennemtrumfet strejkeret og ret til at organisere sig.

I 1989 indgik kommunistpartiet som det første i Østeuropa en aftale med Walesa om frie valg. Solidaritet vandt valget, og året efter blev Walesa indsat som præsident.

» Det var i den grad den bevægelse, som Walesa stod i spidsen for, der sikrede Polens uafhængighed. Det spredte sig lynhurtigt til resten af den gamle østblok«, siger Uffe Ellemann-Jensen.

»Især i dag, hvor Polen igen slås med mange problemer, synes jeg, det er godt, at der bliver taget initiativ til at invitere ham til Danmark, så vi kan vise støtte til ham og det, han står for.«

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen