Berlingske Business

Her er Post Danmarks nye direktion

Post Danmarks nye direktion efter fusionen mellem det store danske og svenske postvæsen ligger nu fast. Se det danske datterselskabs direktion her.

Den hidtidige viceadministrerende direktør i Post Danmark, K. B. Pedersen, er udnævnt til ny administrerende direktør for selskabet.

Post Danmark fortsætter under eget navn som et datterselskab under Posten Norden, der blev dannet, da det danske og svenske postvæsen formelt fusionerede i juni. Ved fusionen blev K. B. Pedersen samtidig udnævnt som viceadm. direktør i moderselskabet Posten Norden.

Nyt medlem af direktionen for datterselskabet Post Danmark bliver Finn Hansen, der samtidig indgår i koncernledelsen for Posten Norden. Herefter består direktionen i Post Danmark foruden K.B. Pedersen og Finn Hansen af de nuværende direktionsmedlemmer Palle Juliussen og Torsten Fels.

Det har tidligere været fremme, at Post Danmarks administrerende direktør gennem 21 år, Helge Israelsen, fratræder sin stilling.

Posten Nordens adm. direktør er svenskeren Lars G. Nordström, mens danske Fritz Schur er bestyrelsesformand.

Fusionen blev gennemført i slutningen af juni, da den danske og svenske stat ombyttede deres postaktier til aktier i det nyfusionerede selskab. Posten Norden har omkring 50.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 45 mia. svenske kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen