Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Her er Esbjergs sejlende pengemaskine

I 1981 fik tre lokale Esbjerg-fiskere – heriblandt den tidligere fiskeriminister Kent Kirk – ideen til at ombygge fisketrawlere til sikkerhedsskibe. Dengang var der nok ikke mange, der havde spået, at det lille rederi med navnet Esvagt 34 år senere kunne sælges for flere milliarder kroner.

Dokhavnen er Esbjergs vugge. Det lille trekantede havnebassin har gennem generationer været en vital livsnerve og årsag til, at det tyndtbefolkede område blev forvandlet til en stor industriby. Fra 1880erne var Dokhavnen i Esbjerg den vigtigste danske eksporthavn for flæsk, smør og æg.

I dag er der mere stille ved det nationale industriminde. Havnebassinet er efter nutidens målestok svær at udnytte, fordi den simpelthen er blevet for lille. Den passer dog fint til rederiet Esvagt, der har fået sin helt egen langside i Dokhavnen.

Esvagt1

»Vi ligger virkeligt godt. Det er centralt i byen, men samtidig tæt på motorvejen. Og så har vi nu alle vores aktiviteter samlet ét sted. Jeg synes faktisk ikke, at man kan få en bedre placering,« siger Esvagts direktør, Søren Nørgaard Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet
Søren T
Adm dir. Søren Nørgaard Thomsen i redningsbåd som firmaet producerer, med hovedkvarteret i baggrunden. Foto : Henning Bagger

Selskabets nye hovedsæde med tagterrasse og udsigt til rederiets letgenkendelige orangerøde redningsfartøjer blev indviet for under et år siden. Som ved en traditionel skibsdåb blev byens havnedirektør bedt om at svinge champagneflasken og gav den funklende nye bygning navnet Esvagt Dokvej.

For tre uger siden sejlede det succesfulde rederi dog ind i en endnu mere skelsættende begivenhed på Dokhavnen.

Efter måneder med spekulationer og salgsrygter kunne de to ejere, A.P. Møller - Mærsk og de oprindelige grundlæggere af Esvagt, endelig meddele, at de havde solgt selskabet og overdraget det til to udenlandske kapitalfonde. Den endelige pris lød på 4,1 milliarder kroner.

Ambulancetjeneste på havet

Og hvad har fondene så fået for deres milliardinvestering? Det korte svar er, at de har købt en sejlende pengemaskine.

Esvagt er i dag et topmoderne rederi, en slags ambulancetjeneste på havet, der med udgangspunkt i patruljesejlads omkring olie- og gasinstallationer i Nordsøen har fået en guldrandet forretning ud af at levere sikkerhed til søs. Selskabet har de seneste tre år i træk landet overskudsgrader i omegnen af 30 pct. Det er på niveau med en række af landets allermest succesfulde medicinalselskaber.

Denne formiddag i Esbjerg har Søren Nørgaard Thomsen indvilget i at give en lille smagsprøve på, hvorfor Esvagt i den grad har sit økonomiske fundament på det tørre. Vi skal på en lille improviseret redningsøvelse i Esbjerg Havn.

Rederidirektøren viser vej og peger over mod besætningsskifteskibet »Esvagt Beta«, der ligger ved kaj få hundrede meter fra hovedkontoret. På parkeringspladsen bliver han stoppet af en ansat fra bogholderiet, der står og vinker med armene ved fordøren af sin bil.

»Jeg skal altså lige bruge en stærk mand,« siger hun i et lettere fortvivlet toneleje.

Hendes håndbremse sidder fast. Den rokker sig ikke ud af flækken. Med den tililende hjælp slipper hun dog hurtigt ud af sit ufrivilligt lange ophold i p-båsen.

Søren Nørgaard Thomsen bliver hængende ved den åbentstående bildør et øjeblik.

»Du skal da vist til at spise noget mere rugbrød,« siger han smilende og vinker til kvinden, mens han atter sætter kurs mod det knap 80 meter lange besætningsskifteskib ved kajen.

Esvagt-direktøren er ulasteligt klædt i søfartens favoritfarver i en kortærmet, lyseblå skjorte flankeret af et par mørkeblå bukser. I bagagerummet på sin bil har han altid sikkerhedssko, hjelm og redningsvest, som han trækker i, når han skal ud på sine skibe. Han er ikke typen, der tilbringer hele dagen i sin direktørstol.

Det kan godt være, at alt muligt andet foregår omkring København, men når det kommer til offshore, så er det i Esbjerg, det foregår.

Søren Nørgaard Thomsen, adm. direktør i Esvagt
DEL CITAT

Esvagts epicenter

Søren Nørgaard Thomsen overtog kommandoen i Esvagt for knap fem år siden og flyttede hele familien med fra Rungsted til Esbjerg. Han blev foreslået at pendle, men foretrak at flytte vestpå. Han ville helt tæt på rederiets rødder og epicenter.

Om bord på »Esvagt Beta« tager et par besætningsmedlemmer i røde arbejds­uniformer imod på dækket.

»Hvad handler det om? Er det sådan noget med, at Udkantsdanmark også godt kan finde ud af det?« spørger skibets over­styrmand, Asger Jensen, der er 33 år og bor sammen med sin kone og to drenge i et hus på Thurø ved Svendborg.

Også 29-årige Claus Rexen Petersen, der har været ansat i Esbjerg-rederiet i otte år, og som arbejder som skibsassistent på »Esvagt Beta«, har valgt at bosætte sig langt fra sin arbejdsplads. Han kommer oprindeligt fra Esbjerg, men bor i dag i Ringsted sammen med sin kæreste, der studerer i København. Men hvorfor lige Ringsted?

Artiklen fortsætter under billedet
claus
Bådføreren er Claus Rexen Petersen, skibsassistent på Esvagt Beta. Adm dir. Søren Nørgaard Thomsen ses til højre i billedet Foto : Henning Bagger

Claus Rexen Petersens svar er ligeud ad søvejen:

»Fordi det er billigt. Og så skal du jo tænke på, at jeg kun tager på arbejde seks gange om året.«

Langt de fleste søfolk hos Esvagt arbejder i fire uger ad gangen og har derefter fri i fire uger. Derfor betyder det ikke alverden for Claus og Asger, at de skal pendle et par timer for at komme hjem, når de har fri.

Omkring 25 pct. af Esvagts rundt regnet 870 ansatte bor i en af landets 16 designerede udkantskommuner.

15busthomas.jpg

Mand over bord

Tilbage på »Esvagt Beta« er vi nu klar til dagens redningsøvelse. Besætningen har travlt med at få lastet skibet, der senere samme aften sætter kurs mod Nordsøen med mandskab og forsyninger. Søren Nørgaard Thomsen melder sig derfor som »krogmand«. Det er nu hans ansvar at sikre, at den specialbyggede redningsbåd bliver firet sikkert ned ad skibssiden på »Esvagt Beta« og befriet fra den store gule metalkrog, når den rammer vandet.

Som så meget andet i Esvagt er der ikke bare tale om en hvilken som helst redningsbåd. Den orangefarvede speedbåd rummer hele selskabets historik over 34 år. Rederiets mange erfaringer fra redningsaktioner i Nordsøen er bygget direkte ind i båden, som Esvagt selv har opfundet og udviklet.

Efter en kort havnerundtur, hvor Berlingske Business’ udsendte en anelse modstræbende lader sig overtale til at hoppe i baljen og kort efter bliver reddet om bord igen, sætter båden atter kurs mod moderskibet i Dokhavnen.

Redningsøvelsen varede kun få minutter og fremkaldte mest af alt latter over forsøgspersonens mangel på manøvre­dygtighed i vandoverfladen. Men når det virkeligt gælder, er det dødelig alvor for Esvagts ansatte.

Søren Nørgaard Thomsen fortæller, hvordan alarmen pludseligt lød på et af rederiets vagtskibe i Barentshavet en sen nat i februar: En håndværker var faldet ned fra en platform uden overlevelsesdragt.

Fire minutter senere blev han samlet op af Esvagts lynhurtige redningsbåd – yderligere to minutter efter var han tilbage på redningsskibets hospitalsafdeling. Da han blev reddet op af det iskolde vand, var hans kropstemperatur nået ned på 32 grader. Få minutter mere i havet ville have kostet ham livet.

Artiklen fortsætter under billedet
Henrik
På billedet ses Henrik Pedersen, der er skipper på Esvagt Connector. Foto : Henning Bagger

Tilbage på land fortsætter rundturen på patruljebåden Esvagt Connector. Billedserier fra både Grønland og Afrika viser, at fartøjet er et af de lidt mere eventyrlystne i den 43 skibe store flåde. Bådens førstemand hedder Henrik Pedersen. Han kom ind i sømandsfaget ved lidt af en tilfældighed som 17-årig, men blev for to uger siden udnævnt til skipper efter 30 år i branchen. Han har to børn i begyndelsen af 20erne, som for længst har vænnet sig til, at deres far kun er hjemme hver fjerde uge. Tidligere har det været lidt mere vanskeligt at forklare, men for Henrik Pedersen er hans arbejde også en livsstil.

»Jeg kan huske en gang, da min søn spurgte mig, hvorfor det lige var mig, der skulle ud at sejle. Og der svarede jeg: Hvis det ikke var mig, ville det jo bare være en andens far. Det er ikke noget, som børnene har spurgt meget ind til. Det er jo den måde, mit liv er på,« siger Henrik Pedersen.

FRANCE - BRITAIN - SHIPPING - COMPANY - FERRY -

Inden turen på Dokhavnen er helt forbi, gør Søren Nørgaard Thomsen status. Siden 2008 er størstedelen af den økonomiske vækst kommet fra hovedstadsområdet. Det er dog ikke alt, københavnerne har patent på. Esbjerg sidder stensikkert på titlen som Danmarks energimetropol.

»Det kan godt være, at alt muligt andet foregår omkring København, men når det kommer til offshore, så er det i Esbjerg, det foregår. Alt omkring olie og gas – og nu også afskibning af vindmøller kører igennem Esbjerg, så vi ville være det forkerte sted, hvis vi lå i København,« siger Søren Nørgaard Thomsen.

Thomas Tang er aktionær i Mols-Linien

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen