Berlingske Business

Hedegaard advarer araberne mod energifrås

Arabiske golfstater kan kun fortsætte deres økonomiske vækst, hvis de erstatter fossil energi med vedvarende energi og sparer på energien, siger klimaminister Connie Hedegaard.

Abu Dhabi: De arabiske golfstater med emiraterne Abu Dhabi og Dubai i spidsen er nødt til at finde en klogere måde at fortsætte deres økonomiske vækst på, hvis de ønsker at fortsætte i samme takt som hidtil.

Det mener klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der i går var en af hovedtalerne ved åbningen af en af verdens største konferencer for vedvarende energi, World Future Energi Summit i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Disse lande kan kun fortsætte deres kraftige vækst og udbygning af infrastruktur, nye virksomheder og boliger ved større brug af vedvarende energi som erstatning for fossil energi som olie og gas til strøm til bl.a. air condition, lys og afsaltning af havvand til drikkevand.

Det skal kombineres med vand- og energibesparende teknologier, sådan som man har gjort i Danmark gennem mange år, sagde hun.

Connie Hedegaard deltager med en dansk erhvervsdelegation, der tæller en række danske virksomheder inden for vedvarende energi. Lige fra Vestas til Danfoss, Henning Larsens Tegnestue, storproducenten af fjernvarmerør Logstor og ingeniørfirmaerne Cowi og Niras.

Siden 1980 er dansk økonomi vokset med 78 procent, og det er sket med et næsten uændret energiforbrug. Vedvarende energi udgør nu mere end 17 procent af energiforbruget, og især vindenergi og biomasse trækker læsset. Mere end 60 procent af alle danske hjem er opvarmet via fjernvarme. Den samme model kan golfstaterne, hvor man køler havvand ned for at bruge det til air condition, anvende, mener Connie Hedegaard.

Abu Dhabi er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger. De knappe vandressourcer i hele regionen svinder ind, tørken har tvunget farmerne til at outsource produktionen, og ufrugtbar ørken og vandmangel er en del af hverdagen. Klimaforandringerne ventes at ramme de syv lande i de Forenede Arabiske Emirater med godt fire millioner indbyggere ekstraordinært hårdt. De syv golfstater er på FNs top ti over de mest udsatte områder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen