Berlingske Business
13:40Phillip Morris har solgt 566 milliarder cigaretter i år

Havarikommissionen hugger ubehagelige knaster af Vejle-rapport

27BUSVejle-sagen-112447.jpg
Tidligt om morgenen 23. februar 2013 blev en 20-årig kvinde fanget, da hendes arm sad fast i dørene på et enmandsbetjent IC3-tog, der satte i gang fra stationen. Overvågningsfotoet indgår i Havarikommissionens foreløbige ulykkesrapport.

En række ubekvemme oplysninger for DSB er blevet redigeret ud i den seneste version af en omstridt havarirapport fra et uheld i Vejle. DSB har i flere omgange protesteret voldsomt over rapporten fra statens uafhængige sikkerhedsvagthund.

Havarikommissionen er snart klar med den endelige udgave af en omstridt og stærkt forsinket rapport om en ulykke i Vejle i februar 2013. Dengang fik en ung kvinde hånden i klemme i et DSB-tog, men her næsten fire år efter er Havarikommissionen endnu ikke blevet færdige med sin endelige rapport om ulykken.

I november kunne Berlingske afdække, at rapporten er blevet forsinket i kølvandet på heftig kritik fra DSB, som ikke brød sig om de foreløbige konklusioner fra Havarikommissionen, der er statens uafhængige vagthund inden for tog- og flysikkerhed.

16. december sendte Havarikommissionen så den tredje udgave af rapporten i høring, inden den endelige udgave af rapporten ifølge Berlingskes oplysninger skal være klar straks i det nye år. Berlingske er i besiddelse af den fortrolige nye høringsudgave af rapporten, hvoraf det fremgår, at Havarikommissionen på en række punkter kommer kritikken fra DSB i møde.

Mandag - Vejle-ulykken

Normalt er rapporter fra Havarikommissionen færdige efter 12 måneder, men i tilfældet med ulykken i Vejle 2013 blev den foreløbige rapport fra Havarikommissionen første gang sendt i høring i april 2015 hos de involverede parter, bl.a. DSB. Af høringsudgaverne af rapporten fremgår det, at selv om kvinden var beruset, så lægger Havarikommissionen op til at udstede såkaldte »sikkerhedsmæssige rekommendationer« til DSB på baggrund af ulykken.

Togfører sparet væk

Havarikommissionens oprindelige konklusioner og anbefalinger satte spørgsmålstegn ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, hvor lokomotivføreren på én gang skal kontrollere, at alle passagerer er sikkert om bord på toget og samtidig skal sætte toget i gang. Netop enmandsbetjente tog er sprængfarligt for DSB, som på flere togstrækninger har indført enmandsbetjente tog og derved sparet den togfører væk, der tidligere tjekkede dørene.

DSB har i høringssvar og senest på et bestyrelsesmøde 13. december 2016 i skarpe vendinger kritiseret Havarikommissionens foreløbige konklusionger og betegnet rapportens oplysninger og vurderinger som »værdiladede«, »dramatiserende«, »fejlagtige«, »misforståede« og »forudfattede«. Blandt andet Dansk Jernbaneforbund, der organisererer de ansatte i DSB, har fremhævet, at DSB har lagt et hårdt pres på Havarikommissionen i sagen, mens både Havarikommissionen og DSB omvendt har afvist, at forsinkelsen i Vejle-sagen skyldes pres fra DSB.

På nogle punkter imødekommer Havarikommissionen dog DSB i den nyeste version af rapporten. DSB har blandt andet protesteret over, at det var »sensationspræget«, at Havarikommissionen havde givet rapporten overskriften »Ung kvinde fik håndled i klemme i dørene og blev slæbt med toget«. »Ung kvinde« er i den nyeste rapports overskrift blevet rettet til det mere neutrale »passager«.

Et andet punkt, hvor DSB og Havarikommissionen har været uenige, har været om den unge kvindes alkoholpromille. Ulykken i februar 2013 skete på vej hjem fra en bytur, og den dengang 20-årige kvinde havde en promille på 1,76. Et faktum, som DSB har brugt til at fastslå, at kvinden ikke var ansvarsfri.

Berusede passagerer

Men Havarikommissionen henviste i sin oprindelige argumentation til, at DSBs egen sikkerheds­afdeling i 2004 analyserede en række hændelser, hvor passagerer var kommet i klemme i togdøre.

»For flere af disse hændelser har der været tale om berusede passagerer, hvilket dog ikke fritager DSB for ansvar, hvis den pågældende passager kommer til skade og det slet ikke taget i betragtning af, at DSB bla. i forbindelse med julefrokoster reklamerer med toget som et sikkert transportmiddel,« skrev DSB altså selv i en sikkerhedsrapport fra 2004, som Havarikommissionen brugte imod DSB i den første udgave af rapporten om Vejle fra 2015.

Den argumentation er røget helt ud i den seneste udgave af rapporten fra Havarikommissionen, der dog stadig har vedlagt sikkerhedsrapporten fra 2004 som et bilag.

Hans Christian Schmidt

Samtidig lægger Havarikommissionen ikke længere op til at udstede »sikkerhedsmæssige rekommendationer« til DSB på baggrund af ulykken. I stedet udsteder Havarikommissionen blødere »sikkerhedsmæssige anbefalinger«. Og anbefalingerne retter sig ikke længere til DSB, men nu blot til Trafikstyrelsen, der skal sikre, at der »gennemføres en analyse af passagersikkerhed i forbindelse med afgangsproceduren ved drift med enmandsbetjente MF togsæt«.

Tidligere havariinspektør Søren Groth, der i 2014 blev fyret fra Havarikommissionen, mener, at forløbet viser, at Havarikommissionen ligger under for pres fra DSB.

»Det tyder på, at Havarikommissionen retter ind efter DSBs argumentation. Det er ikke første gang, jeg har oplevet det. Det kommer ikke bag på mig. Det er sket i flere tilfælde. Det er beklageligt, at det forholder sig sådan, at man går ind og redigerer i rapporterne, efter at de har været i høring hos DSB. Medmindre der er fejl i de faktuelle oplysninger, bør dette ikke ske,« siger Søren Groth.

Søren Groths fyring førte i 2015 til en retssag, som han tabte ved Københavns Byret. Sagen blev anket til landsretten.

Havarikommissionen har sat en frist på svar på høringsudgaven af rapporten 28. december.

»Høringsudgaver er, som tidligere nævnt, et fortroligt arbejdsdokument i processen mod en endelig rapport eller redegørelse. Ud over dette har vi ingen kommentarer,« oplyser Havarikommissionens souschef, Bo Haaning, i en mail til Berlingske Business.

27BUSVejle-sagen-112447.jpg

Samme melding kommer fra DSB:

»Havarikommissionens deadline for høringssvar er endnu ikke passeret. Det vil derfor ikke være rigtigt at kommentere udkastet på nuværende tidspunkt,« oplyser direktør for drift i DSB Anders Egehus.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen