Berlingske Business

Grønlandske arbejdsgivere: Giv Grønland særstatus

Grønlandske arbejdsgivere: Giv Grønland særstatus - 1
Grønland ønsker bl.a. at placere en aluminiums- fabrik i dette øde område ved Maniitsoq. Foto:

Grønlands Arbejdsgiverforening forsøger at holde grønlandske politikere fast på, at Grønland ved en global klimaaftale opnår samme rettigheder som de såkaldte G77 lande, der slipper for CO2-reduktion.

Grønlandsk Arbejdsgiverforening, Sulisitsisut,er stærkt bekymret over, at de grønlandske politikere har fået en kold skulder af Klima- og Erhvervsminister Connie Hedegaard(K). Grønlands drøm om en selvbåren økonomi som en forudsætning for en fremtid som selvstændig nation er truet af FN’s globale klimaaftale, mener arbejdsiverne.

»Vores politikere er nødt til at stille krav til den danske regering forud for FNs klimatopmøde i København i december, så vi opnår samme rettigheder som de såkaldte G77 lande. Disse lande har i lighed med Grønland ikke nogen væsentlig industri og er derfor ikke omfattet af de reduktionskrav for CO2-udledning, som er gældende nu. De har tværtimod ret til øget udledning,« siger direktør Henrik Leth fra Grønlands Arbejdsgiverforening.

Regeringen har over for Grønland afvist større grønlandsk udledning af CO2 end i dag. Med mindre, at forurenende grønlandsk industri som europæiske og amerikansk industri betaler ved kasse ét for øget udslip ved at købe CO2-kvoter. Grønlands Landsstyre kvier sig ved, at skulle stille krav til fremtidens storindustri med produktion af bl.a. aluminium og olie, at den skal betale milliarder af kr. hvert år, hvis den flytter til Grønland. Industriel vækst vil give en betydelig vækst i udslippet af CO2 i fremtiden. Det er prisen for en selvbærende økonomi, mener Grønlands Arbejdsgiverforening. Men regeringen anser det ifølge Connie Hedegaard for helt usandsynligt, at der kan skabes international opbakning til, at Grønland i en global klimaaftale får særstilling med mulighed for et stort udslip.

90 procent af Grønlands eksportindtægter kommer i dag fra rejer og fisk. Indtægterne er vigende. Og hvad skal Grønland så leve af i fremtiden? Landet, der modtager et godt stykke over tre milliarder kr. om året i tilskud fra den danske stat, satser på at blive økonomisk uafhængig af Danmark. Både grønlandske politikere og arbejdsgivere anser det for livsnødvendigt at få sat skub i en erhvervsudvikling med storindustri.

Problematisk
»Det er ikke let at finde en model, der både tilgodeser det grønlandske ønske om betydeligt vækst i CO2 udslip og samtidig harmonerer med den grundlæggende præmis for arbejdet frem mod København om at få skabt en ny, juridisk bindende og ambitiøs klimaaftale,« skrev klimaministeren kort før selvstyrets indførelse den 21. juni til Grønlands daværende hjemmestyre.

Brevet mundede ud i en blank afvisning af Grønlands CO2-ønsker ved en klimaaftale. Internationale eksperter vurderer over for Grønlands landsstyre, at køb af CO2-kvoter derfor kommer til at koste Grønland op til 8,7 milliarder kroner om året, afhængig af produktionsniveauet.

Klar afvisning
Klima- og Energiminister Connie Hedegaard har afvist Grønlands ønsker om at opnå status som et lille øsamfund, der ønsker storindustri for at få økonomisk udvikling og dermed kan banke udslippet af CO2 i vejret.

»Bliver det grønlandske samfund eller vores industrier pålagt en sådan afgift, kan vi vinke farvel til industriel udvikling og øget selvstændighed. Derfor må Landstinget og Landsstyret finde en gangbar løsning for en storindustri i Grønland gennem en offensiv, international dialog,« mener arbejdsgiverforeningens direktør, Henrik Leth.

Politisk korrekthed
Han peger på, at Grønland næppe vil kunne tiltrække tung industri med store CO2-udledninger og dermed heller ikke vil være konkurrencedygtig i forhold til de allerede udviklede lande.

»Disse lande pålægger næppe deres olie- og mineindustrier at betale for deres CO2-udledning under en ny klimaaftale. Vi har f.eks. ikke hørt Connie Hedegaard bede Mærsk og de øvrige olieselskaber i Nordsøen betale for deres udledning. Mange mener, at Grønland skal acceptere reduktioner af drivhusgasser på linje med andre vestlige lande, og at vores image som et land med ren natur og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne skal bevares for enhver pris. Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter vores overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark,« siger direktør Henrik Leth.

Ingen afklaring
På sidste uges uformelle møde i den grønlandske by Ilulissat mellem Klimaminister Connie Hedegaard og ministre fra 29 lande »fornemmede« ministeren enighed om, at den globale temperatur ikke må stige mere end to grader i 2050. Det betyder, at verdens samlede CO2-udslip skal formindskes med mindst 50 procent i 2050, samt at industrilande skal reducere udslippet mellem 25 og 40 procent inden 2020. Til gengæld vendte landsstyreformand Kuupik Kleist fra partiet IA tilbage til Nuuk med uforrettet sag efter sit første møde med Danmarks klimaminister. Connie Hedegaard ændrede ikke holdning i, at Grønland på linie med resten af riget skal reducere sit CO2-udslip og ikke vil få gratis CO2-kvoter for at kunne producere los og sender med CO2 op i atmosfæren. Embedsmænd i Grønland og Danmark skal frem til slutningen af august, hvor der igen er et dansk-grønlandsk møde have afklaret de mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med Grønlands ønske om industriel og økonomisk udvikling i en ny klimaaftale.

Det betyder for eksempel, at embedsmændene skal beregne CO2-konsekvenserne af de olie-, aluminiums- og mineprojekter, der er på tegnebordet, skriver webavisen Sermitsiaq.gl

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen