Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Grønlandsk luftfartsselskab bliver løftet af medvind

Airgreenland
Air Greenland, der er Grønlands "nationale" luftfartsselskab og har en solid økonomi, flyver nu så mange passagerer mellem Danmark og Island - og Grønland, at det begynder at batte noget. Pressefoto: Air Greenland.

Air Greenland slog i juli rekord i passagertal i flyvninger over Atlanten som følge af væksten i turister. På flere destinationer er overnatningsstederne hele sommeren fyldt til bristepunktet. Hvis der skal flyves endnu flere turister til Grønland, kræver det investeringer i udvidelse af lufthavne og hotelbyggerier, siger Michael Højgaard, Air Greenlands topchef. Og det koster milliarder.

Det lille grønlandske luftfartsselskab Air Greenland oplever i år en usædvanlig flot vækst, der er båret af fremgang i salg af flybilletter til internationale turister i perioden juni til september.

Som Berlingske skrev onsdag valfarter amerikanske, tyske, britiske og franske turister i stigende grad til Grønland.

»Højsæsonen i 2016 bliver den bedste nogensinde. Vi har fundet en medicin, der virker. Det har styrket vores økonomi stærkt,« siger Michael Højgaard, administrerende direktør i Air Greenland.

Air Greenland, der er Grønlands "nationale" luftfartsselskab og har en solid økonomi, flyver nu så mange passagerer mellem Danmark og Island - og Grønland, at det begynder at batte noget.

Juli 2016 blev måneden, hvor Air Greenland nåede ny passagerrekord med 20.500 passagerer over Atlanten.

»Det gav os en vækst på omkring 10 procent i sammenligning med samme måned sidste år,« siger Michael Højgaard.

grønland

Det var udelukkende de internationale turister, der trak væksten i Air Greenland i trafikken mellem Grønland og Danmark og Island -  og den modsatte vej.

Til gengæld faldt antallet af passagerer, der var hjemmehørende i Grønland. Desuden var der stagnation i danske rejsende. Den samme udvikling så man også i de første seks måneder af 2016 og hele 2015.

»I år har vi det største trafikprogram nogensinde i Air Greenlands historie. Vi har 16 procent flere flysæder til salg hen over højsæsonen og sænker billetpriserne over hele året. Det giver en stabil omsætning og styrker vores konkurrencedygtighed yderligere. Hvis Air Greenland skal klare sig i den øgede konkurrence fremover, er det den vej, vi skal gå, hvis vi skal øge omsætning og indtjening,« siger Michael Højgaard.

Air Greenlands eneste konkurrent på ruteflyvning over Atlanten er Air Iceland, der ejes af Icelandair.

I 2015 rejste godt 75.000 passagerer med Air Greenland-rutefly fra Kastrup, Aalborg og Keflavik i Danmark og Island til Kangerlussuaq, Nuuk og Narsarsuaq i Grønland.

Det var en stigning på små 6.000 passagerer i forhold til 2014, udelukkende internationale turister.

Årsagen til væksten var primært fremgang i antallet af turister på ni procent i højsæsonen i kølvandet på bl.a. en øget international markedsføring for at få flere på besøg i Grønland, forklarer direktøren.

Hvor meget lægger hver turist i Grønland? Ja, når man tæller billetpris til Air Greenland, lufthavnsafgift til Grønlands Selvstyre, overnatning på bl.a. hotel og andet forbrug, havde Grønland i gennemsnit en valutaindtjening på 14.000 kr. pr. turist.

Væksten i antallet den flybaserede turisme gav Grønland en meromsætning på 71 mio. kr. I år venter Air Greenland at flyve godt 8.000 flere turister over Atlanten end i 2015. Det giver Grønland en meromsætning på anslået 190 mio. kr., siger Michael Højgaard.

Til BM Indland

Efter en årrække med faldende aktivitet i råstofsektoren og et hjemmemarked, som er stagnerer, er Air Greenlands nye vækststrategi at fokusere på det internationale turistsegment,

»I øjeblikket er der en kraftig interesse for arktisk turisme. Vi har lavet forskellige tiltag for at tiltrække internationale turister til Grønland. Bl.a. er det på hjemmesiderne, Air Greenland og vore datterselskaber Grønlands Rejsebureau og World of Greenland, har, meget nemmere at bestille rejser til Grønland. Det er mere tilgængeligt og enkelt i forhold til tidligere, hvor folk ofte syntes, det var besværligt at booke rejser til Grønland. Desuden har vi sat vores billetpriser 15 procent ned over de seneste tre til fire år,« siger direktør Michael Højgaard.

I gennemsnit er prisen 4.600 kr. for en returbillet mellem Kastrup og Kangerlussuaq, der er største indgangsport til Grønland, eller mellem Aalborg og Kangerlussuaq.

Hvis rejsende skal videre til andre destinationer i Grønland, hvilket de fleste skal, må prisen for billetter til indenrigsflyvning lægges oven i.

Air Greenland åbnede i år rute mellem Keflavik og Ilulissat, ud over de eksisterende rute Keflavik-Nuuk.

»Vi oplever helt klart en øget interesse for Arktis og Grønland og har haft en meget travl sæson. Det gælder ligeledes vores tre døtre, Hotel Arctic i Ilulissat, Grønlands Rejsebureau og turismeoperatøren World of Greenland,« siger Michael Højgaard.

Air Greenlands direktør understreger, at selskabet sagtens kan flyve noget mere i højsæsonen.

Den store udfordring er, at hoteller, hyttebyer og vandrehjem i byerne i Diskobugten, især i byen Ilulissat samt i bygden Kangerlussuaq i år er fyldt til bristepunktet i højsæsonen, altså hele sommeren.

Crystal

Også i Grønland bobler der i disse år mange nye overnatningssteder op i form af Airbnb og bed and breakfast. På trods af disse tiltag har de to turistdestinationer i år oplevet mangel på overnatningspladser.

Skal Air Greenland for alvor øge flykapaciteten over Atlanten til Grønland, kræver store investeringer i byggeri af nye hotelpladser og hyttebyer.

»I koncernen har vi planer liggende om en udvidelse af Hotel Arctic i Ilulissat plus mange flere hytter i Diskobugten, end der er i dag. Desuden vurderer vore datterselskaber potentialet for nye hyttebyer i Nuukfjorden og Sydgrønland. Men inden de store investeringer i landbaseret turisme, afventer vi en endelig politisk godkendelse i Grønlands Landsting af en udvidelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk samt opførelse af en landingsbane i Qaqortoq,« siger Michael Højgaard.

Et godt bud er, at det vil koste et par milliarder kr. at udvide de to landingsbaner. Lufthavnene i hovedstaden Nuuk og i Ilulissat, der er Grønlands turistmagnet nummer ét, har i dag baner på henholdsvis kun 950 og 845 meter.

Der kan man stort set kun lande med propelfly og turbopropfly. Hvis Air Greenland og andre flyselskaber i fremtiden skal til at lande med mellemstore jetfly, må de to landingsbaner være 2.200 meter lange, mener grønlandske politikerne.

Politikerne har endnu ikke har truffet en beslutning, om Selvstyret skal lade et privat konsortium eller banker finansiere udvidelserne, der vil gøre det muligt at lande  i Nuuk og Ilulissat med jetfly fra Europa og Nordamerika,

Sidste år lå Air Greenlands omsætning og overskud før skat på henholdsvis 1,2 milliarder kr. og 90 mio. kr. Der var en egenkapital på 900 mio. kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen