Berlingske Business

Grøn arabisk revolution med petrodollars

Grøn arabisk revolution med petrodollars - 1
Foto:

Gigantfonde i de arabiske oliestater investerer aktivt i vestlige selskaber inden for vind, sol og brint, selv om også de arabiske fonde er hårdt ramt af finanskrisen.

Adu Dhabi/Bruxelles: Med sheikdømmet Abu Dhabi med sine kun 1,6 millioner indbyggere i spidsen er de olierige arabiske regeringer og deres statslige selskaber for alvor begyndt at investere i grønne, men økonomisk bæredygtige forretninger i Vesteuropa og USA.

Arabiske investorer har startet deres egen grønne revolution med masser af petrodollars. En trend, der har fået politikere i både Europa og USA til at løfte øjenbrynene, da golfstaterne både køber sig ind i eksisterende vestlige selskaber, indgår i store joint ventures i vesten og udbygger med alternativ energi på hjemmefronten.

Masdar, et statsejet firma fra emiratet Abu Dhabi, der grænser op til Saudi-Arabien og Oman, købte sidste år det multinationale energiselskab Shells aktier i vindmølleprojektet London Array.

Her er statsejede danske DONG største aktionær med halvdelen af aktierne, mens et af verdens største børsnoterede energiselskaber, tyske E.ON, har en noget mindre andel. De tre aktionærer er netop nu tæt på at træffe endelig beslutning om, hvorvidt de skal investere i verdens største offshore vindmøllefarm ud for Themsen, dvs. det sydlige England.

341 vindmøller
Parken vil – når den er fuldt udbygget – få 341 vindmøller, hvilket vil koste 20-25 milliarder kr., afhængigt af byggeprisen. I første omgang vil trioen dog nøjes med at investere noget under 20 milliarder kr. i en delvis udbygning.

Amerikanske GE, som er en af Vestas’ hårdeste konkurrenter på vindmøller, har indgået et fifty fifty joint venture med Mubala, som er blevet en af GE’s ti største aktionærer. GE og Mubala har skudt tilsammen fem milliarder dollar, eller 28 milliarder kr. i et joint venture.

Det er bemærkelsesværdigt, at araberne i golfstaterne har kastet sig over grøn energi og vandbesparelser – lige fra udvikling, produktion og opførelse af solpaneler, vindmøller, biobrændstof, brintanlæg og andre bæredygtige projekter inden for ren og grøn energi.

De arabiske bestræbelser modtages positivt af eksempelvis energi- og klimaminister Connie Hedegaard (K), mens indflydelsesrige danske erhvervsledere diskret giver udtryk for, at man ikke skaber en grøn energi- og miljøsektor fra den ene dag til den anden.

Udover almindelig skepsis over, om de arabiske stater har ledelseskapacitet og know-how til at skabe en virkelig grøn revolution, er der som sagt også en vis politisk skepsis i Europa og USA over for de arabiske investorer.

Mange af de arabiske investorer dukker op via fondskonstruktioner, der kan være svære at gennemskue. Derfor arbejder blandt andet EU-systemet i øjeblikket på at få også de arabiske såkaldte »sovereign wealth funds« til at tilslutte sig de samme styrings- og investeringsregler, som Norges velbeslåede Oliekasse arbejder efter. Det forslag er blevet meget køligt modtaget i Mellemøsten.

En af disse fonde er Abu Dhabi Investment Authority, ADIA, der trods tab på 125 milliarder dollar i det seneste år fortsat råder over en formue på 328 milliarder dollar.

Selv om ADIA og andre arabiske investorer er blevet ramt af finanskrisen, har de stadig oftere frie investeringsmidler til rådighed, end det i øjeblikket er tilfældet blandt de fleste investorer i Europa og USA.

11 milliarder til udvikling
I slutningen af 2008 indgik den engelske regering og Masdar en opsigtsvækkende samarbejdsaftale om bæredygtige og vedvarende energiteknologier. Parterne siger, de vil rette fokus mod udvikling af land- og havbaserede vindmøller, solenergi og energieffektivitet. Oven i det kommer udvikling af bæredygtige byer.

Masdar, der er en del af ADIA, har netop annonceret en investering på 11 milliarder kr. i udvikling og produktion af solfangere. Desuden er Masdar blevet partner med BP om at designe et brintkraftværk med opsamling af CO2 i stor skala.

Flere af landene i golfen vil fortsat have en betydelig økonomisk vækst i år og fremefter. Men mange års uafbrudt økonomisk boom er stilnet kraftigt af, og derfor er investeringer i boliger med swimmingpools og golfbaner på land og på nye kunstige øer med palmer stillet i bero. Bl.a. i de to emirater Abu Dhabi og Kuwait.

Med Abu Dhabi i spidsen stræber de arabiske lande efter, at den arabiske region skal være ledende på verdensplan inden for investeringer i udvikling og brug af bæredygtig og vedvarende energi, ligesom de arabiske olieproducerende lande har været det på fossile brændstoffer.

Det er en af de ambitiøse planer, topchefen for Masdar, dr. Sultan al-Jaber har. Foreløbig har emiratets regering med faderen i spidsen som statsoverhoved skudt over 85 milliarder kr. i Masdar, der med tiden vil få tilføre yderligere godt 280 milliarder kr. til investeringer i Abu Dhabi og i udlandet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen