Berlingske Business

Glem Tesla, cyklen er den sande disruption

Elcykel
Arkivfoto. I 2016 solgte Tesla 76.000 elbiler, og det tal rammer med stor sandsynlighed 100.000 i 2017. Men det er peanuts, når man tænker på, at der hvert år bliver solgt 80 millioner biler, og der allerede kører 1,2 milliarder rundt på Verdens vej. Dem vil Horace Dediu gerne have skiftet ud, men de fleste holder mindst 15 år, og som det er med folks dyre ejendomme, så sker det ikke over en vinter. Foto:

Alle øjne peger på Tesla, når snakken falder på den grønne omstilling af vores transportvaner, men egentlig er det elcyklen, der bærer potentialet for den sande disruption. Den kan meget vel gennemgå samme udvikling, som smartphonen har gjort over de sidste ti år, mener ekspert.

Det kan godt være, du tror, at det er Teslas elbiler, der skal redde verden og holde forhåbningerne om at nå de fastsatte klimamål i live. Men der tager du fejl, det er din gamle cykel, du skal have støvet af og tilsat lidt elektricitet, deleøkonomi og intelligens.

Det mener dataanalytiker, Horace Dediu, der har en fortid i Nokia og dermed har fulgt det massive indtog, først mobiltelefonen og siden smartphonen har gjort i vores hverdag.

»Jeg kan ikke sige, hvilken form for magi, der kommer til at ske med de her køretøjer, men jeg tror, de vil udvikle sig til 3 og 4 hjul, de vil udvikle sig til at blive lukket, og rækkevidden vil øges og øges,« siger Horace Dediu til Ingeniørforeningen IDA's nye teknologipodcast, Techtopia.

Horace Dediu er manden bag begrebet mikromobilitet, et område han er faldet over, fordi han mener, vi har et stort problem på transportområdet. Det tærer for meget på vores ressourcer og trængslen på vejene bliver bare større.

Det er særligt bilen, der er problemet. Den er underudnyttet, ejet af enkeltpersoner og baserer sig på en forældet teknologi, forbrændingsmotoren. Her er der med andre ord gode muligheder for forbedringer, og dem er der også masser af, både når det kommer til deleøkonomi, elektrificering og automation. Det går bare alt for langsomt, mener Horace Dediu.

Bycykel

Elcyklen kan følge med

I 2016 solgte Tesla 76.000 elbiler, og det tal rammer med stor sandsynlighed 100.000 i 2017. Men det er peanuts, når man tænker på, at der hvert år bliver solgt 80 millioner biler, og der allerede kører 1,2 milliarder rundt på Verdens vej. Dem vil Horace Dediu gerne have skiftet ud, men de fleste holder mindst 15 år, og som det er med folks dyre ejendomme, så sker det ikke over en vinter.

»Spørgsmålet er så, hvordan vi kan tilbyde noget bedre end det? Problemet med Tesla er, at det ikke kan gå så hurtigt, som Verden har brug for. Og de andre, Volkswagen og Daimler med flere, kan ikke komme på markedet hurtigt nok, og selvom de kunne, ville det ikke gå stærkere end Tesla. Det er et fundamentalt problem,« siger Horace Dediu til Techtopia.

»Det der går langsomt, går hurtigt. Cykler og anden mikromobilitet udvikler sig hurtigere. De er i stand til at blive erstattet hurtigere. Og så kan man tilføre dem intelligens, længere rækkevidde og andre forbedringer,« siger han.

man having the stomach pain

Erstatning for noget større

Med en fortid i Nokia ligger det Horace Dediu nært at sammenligne det, han tror, bliver elcyklens snarlige opblomstring, med mobiltelefonens udvikling, siden den første iphone kom på markedet for nu ti år siden.

»Dengang tænkte man, at iphonen var bedre, større og hurtigere, men også dyrere. Mange mennesker sagde, 'jeg behøver ikke den ekstra funktionalitet'. Mange der havde små telefoner, havde det fint med bare stemme og sms,« fortæller Horace Dediu.

»I starten migrerede folk til smartphone nedefra. Men mange der ikke havde en mobiltelefon gjorde det også, og på et tidspunkt blev den en erstatning for en meget større ting, computeren. Den eroderede den ved at suge tid og brug væk fra den. Jeg tror fænomenet e-cyklen går samme vej. Du starter med at sammenligne den med, hvad der allerede er på markedet. Men i virkeligheden sigter den ikke ned, den sigter op mod at blive en erstatning for biler,« forudser han.

06BUS330293765-192352.jpg

Kina viser vejen

Men vil de mennesker, der sidder trygt og komfortabelt i deres biler nu også vende sig mod en elcykel, om den så kommer på tre eller fire hjul og får tag over styret? Det mener Horace Dediu ikke overraskende. Det skal ikke bare være en elcykel, eller e-cykel som han kalder det. Den skal også være smart, forbundet og delevenlig.

»En smartphone på hjul, der altid er online og altid er klar til brug, det er et interessant tilbud. Jeg tror tilføjelsen af software og elektricitet til cyklen vil gøre den i stand til at konkurrere mere effektivt med bilen i det mindste i det lavere prisleje, og på et tidspunkt vil det udvikle sig til mere,« siger han.

Han henviser til et studie fra MIT, som viser, at cyklen selv i USA er hurtigere end enhver anden form for transport over det meste inden for bymæssig bebyggelse. Det betyder, at hvis står i centrum og spørger, hvordan du kommer længst på 30 minutter, så er svaret cyklen.

»Og det gælder for en normal cykel. Når du ganger hastigheden med 1,5 for at få en e-cykel, så dækker den fx hele Manhattan inden for en halv time, det kan du ikke gøre i en bil og ikke engang i subwayen. Derfor kommer det her til at tiltrække folk,« forudser Horace Dediu i Techtopia.

Som enhver ny teknologi skal der være en bæredygtig forretning i det. Når det kommer til delecykler har man allerede vist vejen i Kina. Her har man over de seneste år taget delecykeltjenester som Mobike og Ofo til sig i i en sådan grad, at der ifølge en rapport udarbejdet af de kinesiske myndigheder var 106 millioner brugere af delecykeltjenester i landet i juni. De deles om 16 millioner cykler og cykler omkring 50 millioner ture hver dag.

Du kan høre hele udsendelse på Techtopia.dk eller direkte på iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

Ubr City præsenteres

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen