Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Gældsbombe under opsplitningen af Mærsk

Pix: 11BUSMichael-Pram-Rasmuss#2.jpg
Formand Michael Pram Rasmussen og resten af bestyrelsen i A. P. Møller­ - Mærsk skal forholde sig til gældsproblematikken ved en eventuel opsplitning. (Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph)

Obligationsgæld på næsten 45 mia. kr. vil besværliggøre en fremtidig opsplitning af A.P. Møller - Mærsk, hvis shipping- og olie­-konglomeratets bestyrelse vælger at gøre alvor af de aktuelle overvejelser. Aktionærerne får regningen, hvis milliardgælden skal refinansieres, siger ekspert.

Det er langtfra nogen nem øvelse, hvis bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk ender med at beslutte, at det 112 år gamle olie- og shipping-konglomerat skal splittes op i flere mindre virksomheder, sådan som det overvejes. Ud over den massive usikkerhed, som bestyrelsens overvejelser fører til blandt de næsten 90.000 medarbejdere i virksomheden verden over samt de formodentlig store følelser, en eventuel opsplitning vil medføre i ejerfamilien, er der også en væsentlig finansiel udfordring, som bestyrelsen med formand Michael Pram Rasmussen i spidsen skal finde en løsning på.

A.P. Møller - Mærsk har nemlig udstedt virksomhedsobligationer for samlet 6,4 mia. dollar, svarende til næsten 45 mia. kr. Obligationerne er udstedt på gruppeniveau, det vil sige i det samlede A. P. Møller - Mærsk, som vi kender i dag.

Derfor vil det give problemer, hvis bestyrelsen eksempelvis skiller olieforretningen Maersk Oil ud i et selvstændigt selskab og enten sælger det fra eller børsnoterer det separat. For hvor meget af gælden skal Maersk Oil så have med i afskedsgave?

Det er ifølge en række kilder i det finansielle miljø, som Berlingske har talt med, meget vanskeligt at lave regnestykket. I flere af de store danske bankers altieanalyseafdelinger regnes der nu på, hvad det kan komme til at betyde for Mærsk samt for de store institutionelle investorer i ind- og udland, der har købt obligationerne.

Dertil kommer, at hvis der ændres på gruppestrukturen- og sammensætningen i A.P. Møller - Mærsk, kan obligationerne kræves indfriet af de investorer, der i sin tid har købt dem. Der er nemlig typisk i obliga­tionerne en såkaldt change of control-klausul, som betyder, at obligationsejerne kan kræve obligationerne indfriet – altså kræve at få deres penge tilbage – hvis der ændres drastisk i selskabets struktur og ejerforhold.

Ny topchef

»Sker der en change of control, sådan som det tilsyneladende er en mulighed i Mærsk, hvis man splitter selskabet op, skal en virksomhedsobligation typisk betales tilbage,« siger Jens Dick-Nielsen, der er lektor på CBS og ekspert i kreditrisiko og virksomheds­obligationer.

Han fortsætter:

»Hvis selskabet har pengene, kan man selvfølgelig bare betale, ellers kan man udstede en ny obligation til at finansiere tilbagebetalingen eller låne pengene i en bank. Men de omkostninger, der vil være ved at refinansiere gælden, vil typisk være noget, som aktionærerne kommer til at betale for,« siger Jens Dick-Nielsen.

Alt er i spil

I forbindelse med fyringen af topchefen, Nils Smedegaard Andersen, for godt to uger siden kom det frem, at A. P. Møller - Mærsk står ved den største strategiske skillevej i mange, mange år. Formand Michael Pram Rasmussen sagde i den forbindelse, at bestyrelsen arbejder på at »gentænke hele strukturen i A.P. Møller – Mærsk, og i dette arbejde er alt i spil«.

Det vil alt andet lige få stor betydning for virksomhedsobligationerne med en værdi af 45 mia. kr.

En virksomhedsobligation er en måde for virksomheder at låne penge på uden om bankerne. Konceptet er, at virksomheden udsteder en obligation i sit eget navn med en fast rente og en fast løbetid på f.eks. fem til syv år. Når obligationen udløber, får investorerne deres penge tilbage. Men sker der markante ændringer inden udløbet, er situationen en anden, og så kan det medføre, at investorerne skal have pengene med det samme.

BM

»Det behøver ikke være noget, investorerne decideret skal frygte. Men det er selvfølgelig noget, som udstederen – i dette tilfælde Mærsk – skal finde en løsning på, og selv om Mærsk er en stor virksomhed, er 45 mia. kr. dog et relativt stort beløb, hvis de skal ud at refinansiere det,« siger Jens Dick-Nielsen

Et centralt tema

Aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, er enig i, at netop virksomhedsobligationerne for 45 mia. kr. er et centralt tema for bestyrelsen i de aktuelle overvejelser om den fremtidige strategi og struktur i gruppen.

»Finansieringsstrukturen er et af de væsentligste argumenter for, at gruppen hænger sammen i dag, og det vil absolut være en af de store udfordringer, hvis man vælger at splitte virksomheden op. En af fordelene ved konglomeratstrukturen er, at man har nogle fundingmuligheder, som det enkelte selskab ikke vil kunne få alene,« siger Imsgard.

aaa

Han peger eksempelvis på Mærsk-selskabet Maersk Drilling, der udlejer borerigge til olieindustrien, og ligesom Maersk Oil er hårdt presset efter flere år med meget lave oliepriser. Begge selskaber har svært ved at bære en milliardgæld alene, fordi de stort set ikke tjener penge, men de er blevet båret igennem ved at være en del af hele Mærsk-gruppen.

»Der er ingen tvivl om, at ingen af selskaberne kan få de samme finansieringsvilkår, som gruppen har i dag. Alle selskaberne vil ende med at have mindre gunstige finansieringsvilkår. Det er prisen, som skal indregnes, hvis man vælger at splitte selskabet op. Det her er en af de afgørende betragtninger, når man skal afgøre, om det kan betale sig at splitte gruppen,« siger Morten Imsgard.

04BUSMichael-Pram-Rasmuss#2.jpg

Vil evaluere alle muligheder

I A.P. Møller - Mærsk ønsker man ikke at kommentere udfordringen med gælden ved en eventuel opsplitning.

»Vi ønsker ikke at kommentere eller foregribe udkommet af den undersøgelse, som bestyrelsen har bedt ledelelsen om at igangsætte. Ledelsen har fået til opgave at vurdere, hvordan gruppens omstillingshastighed og synergier kan styrkes yderligere for at sikre vækst i fremtiden. Som bestyrelsesformanden tidligere har kommunikeret, ønsker vi at evaluere alle muligheder,« skriver pressechef Louise Münter i en mail til Berlingske.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen