Berlingske Business

Fyret dansker vil gøre svensk lufthavn større end Kastrup

SAS-top forbereder sig på endn
Arlanda skal være den førende lufthavn i Norden i 2020. - Det bliver ret udfordrende at nå, men vi ser en stor vækst nu, siger Ole Wieth Christensen, som er chef for ruteudvikling i Swedavia, der driver Arlanda. Scanpix/Johan Nilsson

Med en satsning på mellemdistancer og hjælp fra en prishædret dansk chef skal Arlanda slå Kastrup, siger chef.

Københavns Lufthavn er Nordens største lufthavn, men den position forsøger Stockholm at erobre - og det skal ske inden for bare fire år.

Målet skal nås med hjælp fra blandt andre en tidligere chef for ruteudvikling i Københavns Lufthavn Ole Wieth Christensen, som sidste år blev fyret af Københavns Lufthavn.

Det fortæller danskeren til avisen Svenska Dagbladet.

»Vi skal være den førende lufthavn i Norden, og det skal vi være i 2020. Det bliver ret udfordrende at nå, men vi ser en stor vækst nu«, siger Ole Wieth Christensen.

Han vil rette fokus specielt på de mellemlange ruter.

kbh lufthavn

Han blev i sommer ansat i Swedavia i en stilling, der svarer til den, han blev fyret fra i København, efter at han flere gange havde sikret Københavns Lufthavn en international pris som bedst til udvikling af nye ruter.

Swedavia driver 11 lufthavne i Sverige. Den største er Arlanda ved Stockholm.

Sidste år rejste 26,6 millioner mennesker via Københavns Lufthavn, og det tal vil blive noget højere i år, tyder friske tal på. Gardermoen i Oslo betjente 24,7 millioner sidste år, og Arlanda havde 23,2 millioner passagerer i 2015.

»Sverige har en kæmpe fordel, da der er så mange store eksportvirksomheder her. Deres ansatte skal rejse, og de har et stort behov for at sende fragt med fly,« siger Ole Wieth Christensen.

Norwegian

Den danske chef har mere end 10 års erfaring i at konkurrere med de øvrige nordiske lufthavne. Specielt Arlanda og Københavns Lufthavn er ofte i direkte konkurrence, når selskaberne vil etablere en ny rute.

Københavns Lufthavn vokser i øjeblikket hurtigere end Arlanda. De seneste tal for årets første tre kvartaler viser en vækst i København på 9,9 procent. I Arlanda er væksten i år seks procent i forhold til samme periode sidste år.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen