Berlingske Business

Fritz Schur træder ned fra den store scene med exit som SAS-formand

Fritz i fint selskab
Fritz Schur ankommer til kongejagten i Gribskov, Nordsjælland, som Kronprins Frederik er vært ved, torsdag den 16. november 2017.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto:

En af dansk erhvervsliv mest prominente skikkelser Fritz Schur forlader formandsposten i SAS ved den kommende generalforsamling.

I mere end to årtier har det været svært at komme uden om Fritz Schur, når man har talt om toppen af Danmarks erhvervsliv. Men nu træder erhvervsmanden tilbage fra den mest fremtrædende af sine bestyrelsesposter, når han forlader luftfartsselskabet SAS ved dette års generalforsamling.

Det oplyser luftfartsselskabet i en børsmeddelelse.

»I min tid i bestyrelsen har SAS gennemgået en total transformation. Først og fremmest er udgifterne mindskes mærkbart, hvilket har gjort SAS i stand til at sænke billetpriserne,« siger Fritz Schur i meddelelsen.

Han mener, at SAS med direktør Rickard Gustafson i spidsen har et kvalificeret ledelseshold, der gør, at det er godt tidspunkt at skifte formand på.

Generalforsamlingen afholdes 5. marts.

Fritz Schur er også kendt for at omgås Kongehuset blandt andet qua sit jagtmakkerskab med prins Henrik. Fritz Schur er desuden Kommandør af Dannebrog og kammerherre.

Statens mand

Det er især statslige selskaber, der fylder op del på Schurs CV. Fra 1992 til 2005 sad han i bestyrelsen for Klasselotteriet, fra 1995 i Post Danmark og fra 2001 har han været medlem af SAS Group. I 2008 og 2009 blev han udnævnt til formand i henholdsvis SAS og Post Danmark. Han har også siddet for bordenden i det statslige energiselskab Dong (nu Ørsted), hvor han var tiltrak sig stor opmærksomhed i forbindelse med fyringen af topchef Anders Eldrup.

Fritz Schur blev i 2012 hovedpersonen i en kritisk bog om hans virke i toppen af dansk erhvervsliv. Bag bogen med titlen Kammerherrens klæder stod journalisterne Niels Sandøe, Hanne Sindbæk, Thomas G. Svaneborg, og de kastede kritisk lys på flere dele af forretningsmandens virke - blandt andet selskabernes skattemæssige konstruktioner.

Fritz Schur forlader trods dagens udmelding ikke dansk erhvervsliv helt. Han er en af pengemændene bag delebilstjeneste GreenMobility, der blev børsnoteret sidste år, ligesom han stadig har bestyrelsesposter i en række mindre selskaber.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen