Berlingske Business

Fra Singapore til USA på 18 timer og 45 minutter: Flyselskab annoncerer verdens længste flyrute

SINGAPORE AIR-LONG HAUL/
Arkivfoto: REUTERS/Edgar Su/File Photo Foto:

16.700 kilometer. Så lang er den flyrute fra Changi-lufthavnen i Singapore til lufthavnen i Newark lidt udenfor New York i USA, som flyselskabet Singapore Airlines onsdag har annonceret.

Rejsetiden lyder på 18 timer og 45 minutter Det gør den til verdens længste direkte flyrute.

Første fly på ruten letter til oktober, og der vil være daglige afgange.

Den nye rute overtager titlen som verdens længste flyrejse fra flyselskabet Qatar Airways' rute fra Doha i Qatar til Auckland i New Zealand - en tur på lidt over 14.500 kilometer, der tager cirka 17 timer og 40 minutter.

Singapore Airlines' rute vil blive betjent af flyfabrikanten Airbus' model A350. Der vil være plads til 161 passagerer på hvert fly - 67 på business class og 94 på det flyselskabet kalder "premium economy".

Singapore Airlines har tidligere fløjet fra Singapore til New York fra 2004 til 2013, men aflyste dengang ruten på grund af manglende omsætning.

Beslutningen om at genoplive den lange rute sker i et forsøg på at finde nye måder at tjene penge på for Singapore Airlines, der i den seneste tid har måttet trimme forretningen for at spare penge.

Sidste år slog man de to lavprisselskaber TigerAir og Scoot sammen til ét, mens man har i år har annonceret planer om at gøre SilkAir, der i dag ejes af Singapore Airlines, til en integreret del af moderselskabet.

Flyselskabet har ligeledes planer om at starte en direkte rute fra Singapore til Los Angeles i den amerikanske delstat Californien.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen