Berlingske Business

Fortsat ingen DFDS-sejlads fra Calais efter raketepisode

FRANCE-TRANSPORT-MARITIME-MY FERRY LINK
Det danskejede rederi DFDS har omdirigeret sin sejlads over Den Engelske Kanal mellem Frankrig og England, så rederiet kun sejler til og fra havnen i Dunkerque. Foto:

Rederiet DFDS’ færger over Den Engelske Kanal sejler kun til og fra Dunkerque og ikke Calais, efter en færge søndag blev ramt af en nødraket på havnen i Calais. DFDS håber på at sejle fra Calais igen tirsdag.

Det danskejede rederi DFDS har omdirigeret sin sejlads over Den Engelske Kanal mellem Frankrig og England, så rederiet kun sejler til og fra havnen i Dunkerque.

Ændringen sker, efter en af selskabets færger søndag blev ramt af en nødraket fra havnen i Calais, hvor der aktuelt er en arbejdskonflikt.

Ifølge informationschef i DFDS, Gert Jakobsen, er der mandag eftermiddag endnu ingen tidshorisont for, hvornår færgerne igen sejler fra Calais.

FRANCE - BRITAIN - SHIPPING - COMPANY - FERRY -

»Vi håber, det er ganske kortvarigt, og at det er en enkeltstående episode. Men det giver os ingen trafikale problemer. Vi sejler i øjeblikket med fire færger fra Dunkerque og håber, vi kan gå i gang fra Calais igen i morgen,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Ingen personer kom til skade under søndagens raketepisode, der formentligt bunder i en igangværende arbejdskonflikt.

FERRY -

Selskabet Eurotunnel har ifølge Gert Jakobsen valgt at lukke selskabets rederi og derefter udlejet to af dets skibe til havnen i Calais, som benyttes af DFDS.

»Det har medført, at nogle medarbejdere har mistet deres job, og i den situation har man så en konflikt i havnen. Der forhandles om det, og der har været en række møder med ministeriet i Paris for at få løsnet op på det. Vi håber selvfølgelig, at episoden med nødraketten er en enkeltstående begivenhed, og at havnen rydder op i det,« siger Gert Jakobsen og tilføjer:

FRANCE - BRITAIN - SHIPPING - COMPANY - FERRY -

»Jeg kan se, at den franske fagforeningsleder, som er med ved forhandlingsbordet i Paris, har taget afstand fra episoden. Så vi stoler på, at der kommer ordentlig styr på det. Der er løbende forhandlinger i gang i Paris omkring situation, og det går vi konstruktivt ind i.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen