Berlingske Business

Ford vil forbedre leveringstid fra sin tyrkiske fabrik

(KOCAELI) - Situationen med levering af biler er forbedret, men forholdene skal være endnu bedre. 28 dage er for lang tid mod de 14 dage vi havde fra fabrikken, da den lå i Belgien.

Sådan udtrykte adm. direktør for Ford Motor Co. i Danmark, Kenneth Jørgensen, problemstillingen, efter at Ford nedlagde produktionen af Ford Transit i Genk i Holland - og flyttede den til Otosan-fabrikken i Kocaeli, 100 km. sydvest for Istanbul i Tyrkiet.

Ford valgte bl.a. at flytte for at give bedre plads til produktionen af Ford Mondeo og den næste Galaxy MPV, der p.t. bygges sammen med VW Sharan og Seat Alhambra på VW''s fabrik i Setubal i Portugal.

Bilerne sendes med skib fra Fords egen udskibningshavn lige ved siden af fabrikken i Marmara havet fire gange om ugen - og i begyndelsen var der vel mange anløb op igennem Europa. Forbedringerne er gået ud på at ændre skibenes anløb samt at omlade biler - f.eks. i Valencia i Spanien, så bilerne kommer hurtigere hjem til Esbjerg (sammen med Ford Fiesta biler).Andre anløbshavne er Åbo i Finland, Tilbury i England, Zebrügge i belgien, Livorno i Italien, Marseille i Frankrig, og Setubal i Portugal. Østeuropa får bilerne med tog - biler til f.eks. Israel udskibes fra Izmir.

Få mærker problemer

Langt de fleste kunder mærker intet til den øgede afstand, understreger man hos Ford. De færreste kunder bestiller sine biler i sidste øjeblik - bortset fra efter skader.

- Vi har i reglen i hel del biler i ordre - selv om Danmark kun aftager 2.200 Transit og 800 Transit Connect om året. Stort set hvad der bygges på nogle få dage, siger Peter Nielsen, produktchef for Fords varebilprogram i Danmark.

Det tager tre måneder at få en bil, hvis man bestiller den fra bunden - og er der tale om de såkaldte SVO-biler (Special Vehicle Options), må man forvente yderligere fire ugers leveringstid.

- Der er efterhånden færre og færre SVO produktioner - fordi de speciellebiler bliver standardproduktioner. Bl.a. bliver 90 pct. af pladeudstandsninger udført på robotter, siger Peter Nielsen.

Just-in-time

Underleverencerne af stål kommer iøvrigt især fra Tyskland og Belgien - men i dag også i en vis grad fra Tyrkiet. Man forsøger i vid udstrækning at købe lokalt - ikke mindst af logistiske hensyn. En del underleverendører - p.t. 11 - har lagt produktioner og lagre i umiddelbar nærhed af fabrikken for at leve op til kravene fra Ford om just-in-time og begrænsede lagre.

Fabrikken er Fords p.t. mest moderne fabrik, hvor automationen af Transit produktionen er væsentligt forbedret. Der er væsentlig kortere mellem robotterne end på varebilfabrikker, vi ellers har set. Automationen ligger på 45 pct., hvor Connect liger på 35 pct. En hel del af produktionsforløbet er dog det samme - f.eks. kataforesebehandling og lakering.

Fabrikken er bygget til at klare jordskælv, så den blev kun ramt lidt ved det store jordskælv i området i 2000 (7,2 på Richter skalaen), hvor hele fabrikken sank én meter. Derimod blev resten af området hårdt ramt. Derfor har Ford støttet befolkningen ved at opføre bl.a. boliger

Faktabox Cocaeli

På et område på 1,6 mio. kvm er fabrikken anlagt. Den fylder i sig selv 920.000 kvm. Fabrikken ejes for 41 pct. af Ford, 41 pct. af Koc gruppen (der blev Ford forhandler tilbage i 1928) - resten ejes af et finansieringselskab.

Der har været bygget Transit i Tyrkiet siden 1967 på den tidligere Kadikoy fabrik i Istanbul - og i Kocaeli siden 2001 (gamle model), Connect kom med i 2002 - og i år kom den nye Transit med. 7.738 arbejder på fabrikken, som både er ISO 09001 (proces)- og 14001 (miljø) certificeret..

Kocaeli fabrikken omsatte i 2003 for 2,1 mia. dollars - i år ventes tallet at nå 3,8 mia. dollars.

Foruden de to Transit modeller bygges den tidligere europæiske lastbil Cargo, der i fjor blev lanceret i en ny udgave. Ialt bygges 200.000 biler om året i Kocaeli. Heraf eksporteres 137.000 biler primært til Europa. Cargo sælges dog ikke i Europa p.g.a. en aftale med Iveco, som overtog rettighederne til den europæiske frem til 2007. I Kocaeli har man også aftaler med Jaguar og Land-Rover om klargøring.

I Tyrkiet bygger også bl.a. Toyota, VW , Opel og Fiat biler - bl.a. Toyota lejer sig også ind i Fords afskibningsområde.

Foruden i Tyrkiet bygger Ford også visse Transit modeller i Southampton i England, fortrinsvis i højrestyrede udgaver.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen