Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Første ord fra ny Mærsk-topchef: Mærsk skal være større og aktien skal i fokus

BM
Søren Skou har netop afløst Nils Smedegaard Andersen, der for nylig blev afskediget. Dermed er Skou den blot femte topchef i den 112-årige danske virksomhed. Foto:

Han er udpeget til en nøglerolle i genopfindelsen af A.P. Møller - Mærsk. For første gang løfter Søren Skou her lidt af sløret for, hvordan han ser fremtiden for Danmarks største virksomhed.

A.P. Møller-Mærsk kommer til at blive endnu større i fremtiden, og aktionærerne kan se frem til en højere aktiekurs. Sådan lyder nogle af de planer Søren Skou, nyudnævnt topchef for A.P. Møller - Mærsk, har for den store danske virksomheds fremtid.

I det første interview siden han for få dage siden blev topchef for den virksomhed, som han har arbejdet i siden 1983, løfter han lidt af sløret for, hvad der kommer til ske. Søren Skou har netop afløst Nils Smedegaard Andersen, der for nylig blev afskediget. Dermed er Søren Skou den blot femte topchef i den 112-årige danske virksomhed.

»Jeg er naturligvis både glad og stolt over, at jeg har fået jobbet. Jeg har investeret hele min erhvervskarriere i det her ene firma. Derfor er det naturligt en kæmpe tilfredsstillelse, at nå hele vejen til toppen. Men det er også en stor udfordring, som jeg går til med en vis ærefrygt,« siger Søren Skou et eksklusivt interview med Berlingske.

04BUSMichael-Pram-Rasmuss#2.jpg

Han efterfølger ikoniske Arnold Peter Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller, som siden blev afløst af Jess Søderberg og senest Nils Smedegaard.

Og Søren Skou har en stor tro på fremtiden for selskabet som sidste år omsatte for 271 mia. kr.

»Jeg overtager et stærkt selskab fra Nils Smedegaard Andersen. Vi har en klar veldefineret og fokuseret portefølje, hvor selskaberne er blandt dem, som klarer sig bedst i deres industrier,« siger Søren Skou.

30BUS1SEKTION-101526.jpg

Men han siger også, at A.P. Møller-Mærsk er udfordret. De senere år har selskabet været hårdt ramt af pressede fragtrater for det store containerrederi Maersk Line, mens det andet store område Maersk Oil er ramt af store fald i olieprisen.

Omverdenen har efterlyst en klar vej for, hvor A.P. Møller - Mærsk fremover skal tjene penge. Nogle mener, at virksomheden er positioneret forkert. I forbindelse med Smedegaards farvel sagde bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, at det nu overvejes, om selskabet skal splittes op i en række mindre dele. Han og resten af bestyrelsen vil informere om det strategiske arbejde i efteråret - et arbejde hvor Søren Skou kommer til at spille en central rolle.

»Bestyrelsen har bedt os om at lave en gennemgang af vores strategiske muligheder. På den korte bane er vi stærkt udfordret af lave fragtrater og oliepriser. Det er måske mere forbigående besværligheder, som vi trods alt har været vant til at håndtere gennem et langt liv i de her industrier. Men kigger vi på den længere bane, har vi over det sidste årti haft besværligheder med at vokse vores omsætning, og vores aktiekurs har ikke udviklet sig positivt. Det er klart, at vi skal kigge på, hvordan vi kan vokse virksomheden, og hvordan vi kan få en bedre udvikling i aktiekursen,« siger Søren Skou.

27BUSNils-Smedegaard-141717.jpg

Nogle mener, at A.P. Møller-Mærsk er i en strategisk krise, og at selskabet er placeret på for mange markeder med for lav vækst. Hvad mener du om det?

»Mit udgangspunkt er, at vi er en stærk virksomhed. Hvis du er i en strategisk krise, hvor du ikke kan gøre noget, er det et problem. Men man skal huske, at vi har masser af muligheder for at drive virksomheden videre herfra,« siger Søren Skou.

Kan du nævne nogle af de muligheder?

»Nej, det kan jeg ikke, fordi jeg lige har sat mig i stolen, og formanden har lovet, at der bliver meldt noget ud om det strategiske projekt i tredje kvartal«

jeve

Kan man forstå det som om, at der kommer forandringer i A.P. Møller - Mærsk?

»Bestyrelsen har bedt mig om at forholde mig til, hvilke strategiske muligheder der er. Der er ikke taget nogen beslutningen om noget endnu, og derfor kan man ikke sige, at der skal ske noget. Vores mål er at sikre, at virksomheden også er succesfuld fremover, at den er profitabel, at den kan vokse, og at vi kan skabe værdi,« siger Søren Skou.

aaa

Læs hele interviewet i morgen i Berlingske, hvor Søren Skou fortæller om sit forhold til Mærsk Mc-Kinney Møller, hvad hans kone sagde til, at han blev topchef, og hvad han selv synes er sin karrieres største succeser og fiaskoer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen