Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Flyvefisken Smedegaard

Smedegaard
Niels Smedegaard er topchef i DFDS, hvis aktiekurs i indeværende måned er steget med over 20 procent. Foto: PR

DFDS’ topchef, Niels Smedegaard, er opflasket i luftfartsindustrien, men skal man dømme efter DFDS’ aktiekurs, har den tidligere flychef det som en fisk i vandet hos rederiet.

Mens alverdens rederier gisper efter vejret i de største markedsproblemer i årtier, virker det danske rederi DFDS til at være helt afkoblet fra de negative markedsudfordringer i branchen.

Gennem de seneste to år har det ellers støvede rederi taget adskillige sejre hjem, og aktiekursen er bare steget og steget. På broen hos selskabet står topchef siden 2007, Niels Smedegaard.

»Han hører til i den moderne klasse af ledere, som er helt klar på, at man i ledelse i dag arbejder med flere bundlinjer og flere dagsordner på én gang,« lyder det fra tidligere Tryg-topchef Stine Bosse, der sidder i ledelsesnetværk med DFDS-kaptajnen.

smedegaard

En af disse dagsordner har været det øgede tempo, med hvilket omstillingerne i shippingverdenen er kommet. Denne udfordring har Niels Smedegaard blandt andet tacklet ved at ansætte medarbejdere, der ikke ligefrem emmer af klassisk shipping.

»Vi har fået mange ind, som går i shorts og sandaler og er meget anderledes end resten af os. Der er mange af os, som går med slips på kontoret, og i flere år syntes jeg ikke, at det var super, at man gik i cowboybukser, men jeg er begyndt at forstå, at sådan hænger verden ikke sammen mere,« fortalte Niels Smedegaard til Berlingske.

Fra luft til vand

Hvis man ser på DFDS’ seneste mange regnskaber, så virker Niels Smedegaard dog til at have helt styr på, hvordan shippingbranchen hænger sammen. Det er til trods for, at den 54-årige topchef egentlig ikke er shippingmand, hvilket – med undtagelse af navnebroderen Nils Smedegaard hos A.P. Møller – er noget af et særsyn. Inden Smedegaard kom til DFDS, var han i mange år leder i luftfartsbranchen, hvor karrieren begyndte i SAS, fortsatte hos Swiss Air og Gate Gourmet i Schweiz, inden han tog til USA for at blive direktør i cateringvirksomheden E-gatematrix. Det var den svenske erhvervsmand Ivar Samrén, der i sin tid »opdagede« Smedegaard i SAS, og det var samme Samrén, der som formand for DFDS hentede Smedegaard tilbage til Danmark.

»I Schweiz lærte jeg ydmyghed som leder, i USA lærte jeg vigtigheden af at få tingene gjort og nå resultater, mens jeg i Danmark lærte værdien af at få medarbejderne med i processen. Jeg synes, at kombinationen af disse ting præger DFDS i dag,« har Niels Smedegaard tidligere sagt, og det er nogle kendetegn, som Stine Bosse kan genkende.

Niels Smedegaard, DFDS

»Han er en skattet netværkskollega på mange områder. Men særligt når det gælder store transformationer, hvor man skal have alle med, er han god at tage fat i. Han har et langt sigte på det, som han foretager sig, og så er han god til at kommunikere,« siger Stine Bosse.

I fritiden står den blandt andet på løb og tennis for Niels Smedegaard, der er gift og har tre børn.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen