Berlingske Business

Flyv monkey-class og få SAS Guldkort

Flyv monkey-class og få SAS Guldkort - 1
Foto:

Krisen betyder færre rejsende på businessclass. Derfor ændrer SAS Eurobonussystemet, så det bliver lettere at få guld-kort, selv om du flyver på monkey-class.

Masser af forretningsfolk rejste før finanskrisen på businessclass. Nu flyver langt de fleste længere bagude i flyet, og det giver langt færre af de bonuspoint, der giver det eftertragtede guld Eurobonus kort hos SAS. Hos SAS Eurobonus kan man endnu ikke se, at krisen betyder, at flere mister deres guld-kort og bydes velkomne til det knap så eftertragtede sølv-kort-niveau. Alligevel ændrer man til efteråret reglerne, så man også kan få guldkort ved at flyve et vist antal gange med SAS eller en af deres partnere i Star Alliance.

- Det er klart, at hvis du flyver på en billigere klasse, ja så bliver det sværere at holde sit guld-kort. Derfor ændrer vi til efteråret systemet, så du også kan optjene et guldkort alene ved et antal flyvninger. Kunderne er jo ligeså loyale fordi de i stigende grand flyver på økonomi-billetter og det vil vi naturligvis gerne belønne, siger salgs- og marketingdirektør Per Møller Jensen, SAS i Danmark.

Som Eurobonus-systemet er sammensat i dag, skal man på et år optjene minimum 55000 bonuspoint for at få guldkort. Det svarer til over 200 gange strækningen København-Frankfurt som på billigste økonomi-klasse giver 260 eurobonuspoint. Til sammenligning giver samme strækning 2000 point på businessclass, hvis man i forvejen har guld-kort.

Ændringerne af optjeningsreglerne betyder, at man fra efteråret kan ¹¹nøjes¹¹ med 45 flyvninger for at opnå guldkort.

- Vi har endnu ikke de tekniske detaljer helt klar, men formentlig bliver der også en grænse for sølv-kort på 25 flyvninger, siger Per Møller Jensen. Eurobonus-systemet er blandt de ældste loyalitetsprogrammer blandt flyselskaberne og har over 3 mio. medlemmer. I øjeblikket får Eurobonus-systemet omkring 25.000 nye medlemmer hver måned.

Når guld-kortet er så eftertragtet, skyldes det blandt andet, at kortet giver adgang til SAS-lounger, selv om man flyver på monkey-class med selskabet.

 
Fik du læst:

Priskrig på flybilletter

SAS svarer igen i tyggegummistrid

De billigste afgange til storbyerne

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen