Berlingske Business

Flyselskaberne venter på de bedste kunder

Flyselskaberne venter på de bedste kunder - 1

Trods afvandring på over 20 procent fra business class og ned på turistrækkerne går flyselskaberne ikke på akkord med den eksklusive indretning. Måske kommer firmakunderne tilbage i normalt antal i 2011, mener SAS. Det sker først om ni år, siger British Airways’ chef.

På trods af, at den generelle finanskrise næsten visner i forhold til flyselskabernes situation, er der ingen tegn på, at flyselskaberne er i gang med fundamentale ændringer af deres koncepter i et forsøg på at stræbe nedad i takt med kunderne.

Det er ikke helt galt at regne med et tab på 20 procent i gennemsnit i omsætning på business class – som typisk bruges af erhvervslivet – i første halvår. Nogle rejser er konverteret til audiovisuelle møder og konferencer, men de fleste er nok sat på hold eller gennemført på lavere klasser end normalt for en firmarejse.

Der findes en del danske firmaer, hvor rejsepolitikken dikterer, at der ikke må rejses på den dyre business class, men for de fleste var det også tilfældet før krisen. Trenden er, at der skal rejses billigst muligt og på bedst mulige måde hvad angår fleksibilitet og billettens gyldighedstid alt efter opgavens art.

Det betyder hos SAS flere kunder på Economy Extra med en hel del fordele, men ikke den udtalte luksus om bord.

Flyselskaberne er villige til at oplyse faldet i belægning på business class, men de færreste fortæller, hvordan forholdet er på oversøiske ruter. Det kunne ellers godt være en strømpil.

En flad seng
Der ser ud til at være status quo på de lange distancer med hensyn til indretning og service. Bortset fra et enkelt selskab, som har oplyst, at man måske dropper 1. klasse. Og her konkurreres på livet løs. Hvor ligger man bedst, hvor har man mest plads? Det har Via Travel på et tidligere tidspunkt udarbejdet en oversigt over (se grafik).

Hovedformålet var »flatbet« begrebet. En flad seng kan tilsyneladende være mange ting.

Rent geometrisk er en flad seng 180 grader. Alt derunder er næsten-ligge-ned-størrelser. Lufthansa (på nogle fly) når målet på første klasse. Det samme gør Swiss, Air France, Air Canada, British Airways, Iberia og så naturligvis Singapore Airlines samt Thai.

Ser man imidlertid på business class, som trods alt transporterer langt de fleste business kunder, er billedet et andet. Her kan passagerer ligge helt vandret hos Air France, British Airways, Singapore Airlines og Quantas.

Herefter kommer der gang i passer og vinkler. SAS har valgt specialstole, som på det tidspunkt, de blev installeret, var en helt ny serie – med en vinkel på 170 grader grader. Ikke helt vellykket, men stærkt efterspurgte alligevel. I nogle Lufthansa fly – de samme som i SAS’ A340-serie – er der »kun« 165 graders vinkel. Men stolene er en anden type.

KLM ligger på niveau med SAS, mens Swiss er nede på 130 grader på nogle flytyper. Finnair har 169 grader og Iberia 168 grader på Airbus A340. Swiss scorer til gengæld så meget på service, at de ofte kommer ud og får priser for bedste business class.

Bag tallene skjuler sig andre fordele. Hos Thai fra København til Bangkok kommer de første 16 passagerer på business class op på 1. klasse uden ekstra betaling. British Airways er ene om at have drejestole, der betyder, at man på Club World kommer i seng på det nærmeste i sit eget værelse. Lufthansa har også to til tre fly i gang med ren business class udført af schweiziske Privatair – i reglen til New York og Dubai.

De højes klub
Der er som bekendt store businessfolk og små businessfolk. Ment rent fysisk. Der er ikke mange flyselskaber, som tager hensyn til personer på op mod to meter højde. Det gør kun Lufthansa, Swiss, Air France, Thai og Quantas med senge, der er to meter lange. Alle på 1. klasse. De fleste vælger en længde (og det sluger for alvor plads på et fly) på omkring 190 centimer. Hos SAS kan man være op til 188 cm – og strække ud.

På det seneste store møde mellem verdens flyselskaber i IATA-sammenslutningen blev det også i korridorerne diskuteret, om tiden er inde til helt at sløjfe business class på de kortere ruter, når stamkunder nu alligevel søger væk.

»Det har vi ingen planer om. Indtil videre er vi parate til at vente på, at kunderne kommer tilbage i samme udstrækning som før. Skulle det gå anderledes, vurderer vi ud fra det til den tid,« siger direktør John Nielsen fra Lufthansa Danmark.

Det samme budskab kommer fra nordisk chef for British Airways, Peter Rasmussen:

»Når man har fødelinie ud i verden, kan man ikke byde de bedste kunder, som oversøisk flyver business, at de skal ned på fællesklasse i Europa. Jeg vil nærmere sige, at udviklingen hos os går modsat, uden at jeg dog vil kommentere det nærmere netop nu.«

SAS ændrer ikke
Samme linie dækker SAS. Salgsdirektør Per Møller Jensen:

Det har da været nævnt internt, om tiden er inde til en enhedskabine i Europa, men den idé er forladt igen. Vi håber også, at vore stamkunder kommer tilbage på bedste eller næstbedste klasse. I mellemtiden har vi fået endnu flere bonuskunder og prøver at give så mange fordele som muligt. For eksempel har vi tilbudt en ferierabat på 20 procent for bonuskunder på alle flypriser.«

Mens man venter på de 20-25 procent af kunderne, som forsvandt, er spådommene om, hvornår udviklingen vender, vidtfavnende. Adm. direktør i SAS Airline, John Dueholm:

»Vi tror, at vi skal ind i 2011.«

Præsident for British Airways, Willie Walsh:

»Der kan gå ni år, før vi igen kommer op på normal belægning.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen