Berlingske Business

Flere kører uden kørekort

kørekort
Foto:

Politiet standser i gennemsnit 30 personer om dagen for at køre ulovligt rundt uden kørekort.

Nye tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter viser, at politiet i gennemsnit hver dag sigter 30 personer for at køre uden kørekort. Det skriver MetroXpress. Og problemet er stigende. I 2008 sigtede politiet 10.905 danskere for denne forseelse, et tal der to år tidligere var på 10.014.

- Det er kritiske tal. De, som kører uden kørekort, er jo til fare for trafiksikkerheden. Samtidig skal man huske, at politiet kun laver nålestiksoperationer. Med andre ord er antallet af folk, der kører bil uden kørekort, langt højere, siger Anders Rosbo, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed til avisen.

Flere og flere

Den uheldige tendens ser ud til at fortsætte. I første halvår af 2009 har politiet allerede sigtet 6.141 personer. Fortsætter denne udvikling, vil politiet have sigtet over 12.000 personer for at køre uden kørekort i 2009.

Straffen for at køre bil uden kørekort går fra en bøde til ubetinget fængselsstraf. Faktum er dog, at prisen på bøder er på et niveau, hvor man skal have fået bøder af politiet tre gange, før man har betalt så meget, at det bedre havde kunnet svare sig at tage et kørekort. En situation, der bør æn-dres, siger medlem af Folketingets trafikudvalg Klaus Hækkerup (S).

- Man kan mistænke, at nogle spekulerer i, at det nok er billigere at køre uden kørekort end at tage et. Det giver ingen præventiv effekt, så jeg mener, bødestraffen skal sættes op, siger Klaus Hækkerup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen