Berlingske Business

Fitnessinstruktør i Slagelse kørte 5.428 Uber-ture på et år

(FILE) BRITAIN UBER TRANSPORT
Foto:

Tiltalte Uber-chauffører vil ikke udtale sig i retten. Men anklager oplæste forklaringer fra politirapport.

København. Indtil videre har ingen af fire tiltalte i en sag om bøder på tusindvis af kroner for ulovlig taxakørsel villet udtale sig i retten.

Men mandag kunne senioranklager Morten Ebbe Nielsen referere til politirapporter fra marts 2017 med forklaringer fra de tiltalte, da de blev gjort bekendt med sigtelser for køreture som Uber-chauffører i 2015.

Oplæsningen skete i Østre Landsret, hvor en ankesag mandag er indledt mod de fire mænd, der er tiltalt for at have fragtet passagerer rundt i deres egne biler uden at have de nødvendige tilladelser.

aa

En af de tiltalte, som i byretten fik en bøde på 486.500 kroner, forklarede ifølge politirapporten, at han arbejdede som fitnessinstruktør i Slagelse og derfor blandt andet havde mange køreture mellem København og Slagelse.

Han erkendte at have registreret sig som chauffør hos Uber, men har forklaret, at han på forhånd kontaktede både Skat og politiet for at sikre sig, at det var uden problemer.

Det fik han bekræftet begge steder, lød forklaringen.

Derfor blev det til i alt 5428 ture med passagerer i bilen i løbet af 2015. Tallet dækker dog over, at der nogle gange var op til fire passagerer i bilen ad gangen, som hver tæller for én tur, lød hans forklaring.

De andre tiltalte fik i byretten henholdsvis 110.000 kroner i bøde for 1282 ture, 60.000 kroner i bøde for 609 ture og 40.000 kroner for 399 ture.

Det drejer sig om en rengøringsassistent, der kørte for Uber i sin fritid, og en it-supporter, der især tog passagerer med fra København, når han skulle besøge sin mor i Nordsjælland. En fjerde tiltalt ville ikke udtale sig.

06BUSPix1-Dara-Uber-201655.jpg

Alle de fire tiltalte kræver frifindelse i landsretten.

Anklagemyndigheden fik lov af retsformanden og domsmændene at læse op af forklaringerne fra politirapporten trods protester fra de tiltaltes forsvarer, Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

- Forklaringerne er afgivet over telefonen, uden tilstedeværelsen af forsvaret og uden at være blevet underskrevet, protesterede han blandt andet.

De fire er såkaldte prøvesager, som skal efterprøve, om oplysninger fra skattemyndigheder i Holland kan bruges som bevis i straffesager mod tidligere Uber-chauffører i Danmark.

Der er sat to retsdage af til ankesagen, som fortsætter tirsdag i Østre Landsret.

Til Scanpix

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen