Berlingske Business

Firma fra Rødovre dømt for at komme Mærsks stjerne for nær

Til Ritzau Scanpix
Foto:

World Wide Traffic er dømt i landsretten for at have et logo, der ligger for tæt på A.P. Møller - Mærsks

København. Østre Landsret har onsdag stadfæstet dommen over det lille transportfirma World Wide Traffic, der var sagsøgt af A.P. Møller - Mærsk for at have brugt selskabets ikoniske logo, den syvtakkede stjerne. Det oplyser Østre Landsret.

World Wide Traffic skal dermed betale en bøde på 10.000 kroner til det lyseblå shippingkonglomerat fra Esplanaden samt 35.000 kroner i sagsomkostninger. Derudover skal selskabet holde op med at bruge sit logo

World Wide Traffic blev allerede i 2016 idømt en bøde ved Sø- og Handelsretten.

- Efter en helhedsvurdering af de to mærkers visuelle udtryk finder retten det godtgjort, at der i den relevante kundekreds vil skabes en forbindelse mellem World Wide Traffics mærke og Mærsks velkendte varemærke, lød det dengang i domsafsigelsen.

Dommen blev dog anket til landsretten.

Det er en enkelt mand, der står bag selskabet, som i 2016 ud over ham selv også havde en deltidsansat. Der er tale om et ganske lille selskab, der i 2015/16 gav et overskud på 19.365 kroner.

De år, hvor der har været underskud, har hans familie støttet ham økonomisk, forklarede manden bag selskabet i retten i 2016.

Han fortalte desuden, at han siden 10-års-alderen har drømt om udformningen af det, der senere blev til selskabets logo.

Det var hans søster, der tegnede det for ham, og det minder ham om hans albanske rødder, herunder Moder Teresa og hans religiøse overbevisning, familie og stjernebilleder.

Den købte Sø- og Handelsretten ikke dengang og lagde blandt andet til grund for dommen, at manden tidligere har arbejdet tolv år i Mærsk.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen