Berlingske Business

Finansdirektør forlader pludseligt Mærsk

Jakob Stausholm PR-foto
En af de øverste direktører i A.P. Møller - Mærsk, Jakob Stausholm (på billedet), stopper ved udgangen af måneden som følge af ændringer af ledelsen i virksomheden. Der er ikke fundet nogen afløser. Det sker på et kritisk tidspunkt for virksomheden, der står midt i en omfattende transformation. Foto:

En af de øverste direktører i A.P. Møller - Mærsk, Jakob Stausholm, stopper ved udgangen af måneden som følge af ændringer af ledelsen i virksomheden. Der er ikke fundet nogen afløser. Det sker på et kritisk tidspunkt for virksomheden, der står midt i en omfattende transformation.

Midt i den afgørende transformationsproces i A.P. Møller - Mærsk forlader en af de højest placerede direktører, Jakob Stausholm, pludseligt virksomheden. Det sker som følge af, at han mister nogle ansvarsområder. Der er ikke fundet en afløser for Stausholm.

Stausholm, der har været i Mærsk siden  2012, har haft ansvaret for områderne finans, transformation og IT/digital, samlet i én funktion. Den struktur brydes nu op, oplyser Mærsk. I den forbindelse forlader Stausholm virksomheden. Det sker om mindre end 14 dage.

Fremover samler virksomheden det i en fokuseret finansfunktion samt i funktioner fokuserede på IT, strategi, digital og transformation. Ændringen betyder, at IT-funktionen kommer direkte under Mærks topchef Søren Skou, hvilket ifølge Skou vil øge eksekveringskraften og bane vejen for et gearskifte i strategiimplementeringen.

»Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Jakob i mere end seks år, og jeg har altid værdsat Jakobs entusiasme og støtte. Jakob både inspirerer og udfordrer organisationen. Jakob har drevet første runde af vores digitale transformation og har ydet en stor og flot indsats i arbejdet med vores strategi og ledelse af CFO-områderne. Jeg vil gerne takke Jakob for vores gode makkerskab og hans store bidrag og ønske ham alt det bedste i fremtiden,« siger Søren Skou, koncerdirektør i A.P. Møller - Mærsk A/S i en meddelelse om ændringerne.

ARKIV 12/16 F KØBENHAVNS HAVN

Jakob Stausholm, der tidligere bl.a. været i ISS og Shell, står uden job 31. marts.

»Det har været en ære og fornøjelse at arbejde for Mærsk. Søren Skou og virksomheden har vist mig stor tillid, og jeg har arbejdet med nogle af de mest spændende udfordringer. Jeg er meget enig i ændringen af organisationen. Det er den rigtige løsning for virksomheden, men som konsekvens heraf har jeg bedt om at afslutte min kontrakt og vil forfølge andre muligheder,« lyder det fra Stausholm i en meddelelse.

Ifølge Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk, vil organisationsændringen sætte fart på forandringerne.

»Digitalisering ændrer vores forretningsmodel og den måde, vi driver og implementerer vor strategi. Med denne organisationsændring øger vi ledelseskapaciteten indenfor digitalisering for at accelerere vores transformation. På vegne af Bestyrelsen vil jeg gerne sige tak til Jakob Stausholm for mange flotte bidrag til A.P. Møller - Mærsk A/S,« udtaler Jim Hagemann Snabe.

Det var mit klare indtryk, at man havde sat det ledelseshold, der skulle drive Mærsk igennem den transformation, som selskabet er midt i. Mærsk har jo smidt alle bolde op i luften i øjeblikket og er ved at skabe en helt ny virksomhed. Og Jakob Stausholm har vel haft den mest centrale rolle i det projekt

Morten Imsgaard, senioranalytiker i Sydbank
DEL CITAT

Jakob Stausholm udtræder af direktionen med udgangen af marts 2018, og nyheden får både A- og B-aktien hos A.P. Møller - Mærsk til at falde. A-aktien dykker 4,1 pct. til 8.650 kroner, mens B-aktien synker 3,9 pct. til 9.094 kroner.

Morten Imsgard, der er senioranalytiker i Sydbank, forstår udmærket investorernes reaktion.

»Mærsk står i øjeblikket med nok kortsigtede udfordringer i form af svage fragtrater og en amerikansk præsident, der nærmest råber handelskrig hver anden dag. Samtidig skal selskabet også prøve at skabe en ny forretningsmodel. Med investorbrillerne på er rokader på ledelsesgangen derfor ikke at foretrække på nuværende tidspunkt,« siger han.

09BUSPix-Maersk-164243-206.jpg

At Jakob Stausholm nu forlader A.P. Møller - Mærsk kommer som en stor overraskelse for Morten Imsgard.

»Det var mit klare indtryk, at man havde sat det ledelseshold, der skulle drive Mærsk igennem den transformation, som selskabet er midt i. Mærsk har jo smidt alle bolde op i luften i øjeblikket og er ved at skabe en helt ny virksomhed. Og Jakob Stausholm har vel haft den mest centrale rolle i det projekt.«

Hvad betyder det for Mærsk, at de mister deres tovholder for den strategiske transformation?

»På den korte bane skaber det lidt usikkerhed. Nu kan man kun spekulere i, hvad der ligger til grund for beslutningen, men Mærsk må have fundet det nødvendigt at foretage de her ændringer, selvom det ikke så sådan ud for en blot en måned siden, hvor Mærsk holdt kapitalmarkedsdag,« siger Morten Imsgard.

15BUSSoeren-Skou-174336.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen