Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Fik stævning i stedet for erstatning

19BUSloka_Flyforsinkelser01.jpg
Familien Fredsgaard er blevet stævnet af flyselskabet Jet Time, fordi de for godt et år siden søgte om kompensation, da de på vej hjem fra en rejse til Tyrkiet var blevet næsten et halvt døgn forsinket. Foto: Cathrine Ertmann

I godt et år har familien Fredsgaard ventet på at få økonomisk kompensation for en flyforsinkelse fra flyselskabet Jet Time. Men det eneste, de har modtaget, er en stævning.

Efter en rejse til Dalaman i Tyrkiet sidste sommer, hvor de blev næsten et halvt døgn forsinket på hjemrejsen, søgte Anne-Mette og Jørgen Fredsgaard om økonomisk kompensation fra Jet Time. Men familien fra Aalborg blev afvist med henvisning til, at forsinkelsen skyldtes to tekniske fejl på flyet, som »anses for værende en ekstraordinær omstændighed efter EU-forordningen«.

Trods det paragraftunge svar valgte de at klage til Trafikstyrelsen, der gav dem medhold i deres krav. Da Trafikstyrelsens afgørelser er bindende, fik Jet Time en frist på fire uger til at betale de omkring 9.000 kr. (1.200 euro), som parret og deres nu 18-årige datter Maiken havde ret til. Der kom ingen penge.

19BUSrendyrket.jpg

Da fristen var overskredet, modtog de en mail fra Jet Time, der begrundede den manglende kompensation med, at selskabet havde bedt Trafikstyrelsen om at genoptage sagen. Og hvis udfaldet blev det samme, agtede man at videreføre sagen ved domstolene.

Sagen blev behandlet på ny, og endnu en gang gav Trafikstyrelsen familien Freds-gaard medhold. Men i stedet for penge sendte Jet Time i marts en stævningsmand.

»Det var da lidt ubehageligt, da han stod dér uden for døren. Da det gik op for mig, hvad det rent faktisk betyder at blive stævnet, tænkte jeg, om vi ikke bare skulle sige, at vi var ligeglade med kompensationen. Det var jo ikke penge, vi som sådan havde regnet med at få. Jeg følte mig nærmest lidt kriminel og tænkte okay, det måtte vi altså ikke klage over,« siger Anne-Mette Fredsgaard.

19BUSloka_Flyforsinkelser03.jpg

De var dog forberedte på, at der ville komme en stævning, da de en måneds tid inden var blevet kontaktet af en advokat, som fører sagen for en række af de andre Jet Time-passagerer, der har søgt om kompensation.

I alt har over 80 personer fordelt på 21 familier, der var med samme fly, modtaget en stævning. Deres samlede krav til Jet Time løber op i omkring 250.000 kr.

»Hvis vi overlod sagen til advokaten, var det med risiko for, at vi selv skulle betale sagsomkostningerne, hvis vi tabte. Derfor valgte vi at benytte firmaet Flyforsinkelse.dk i stedet, da det ikke koster noget, hvis vi taber. Til gengæld skal de have 25 pct. af kompensationen, hvis vi vinder,« fortæller Jørgen Fredsgaard.

Familien rejste med Star Tour, der er blandt de charterselskaber, som benytter Jet Time til en del af deres flyvninger.

Det var Star Tours guide, der gjorde dem opmærksomme på de særlige EU-regler, der giver ret til kompensation på op mod 4.500 kr. ved flyforsinkelser over tre timer.

Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk var det i 2014 kun omkring halvdelen af danskerne, der var bekendt med reglerne. Det på trods af, at 15 pct. af danskerne har været udsat for en flyforsinkelse inden for de seneste tre år, mens seks pct. har oplevet en aflysning.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen