Berlingske Business

FIH og LD meldt til politiet for virksomhedsrøveri

29BUSLeif-Tullberg.jpg
Den tidligere DSV-direktør Leif Tullberg har sammen med andre mindretalsaktionærer anmeldt FIH og LD til politiet, efter at den koncernen DSVM er blevet handlet for en krone.Foto: Liselotte Sabroe

Leif Tullberg, der tidligere var medejer af DSVM, melder FIH og LD til politiet, efter at den danske milliardkoncern blev handlet for en krone tidligere i år.

De store danske finansielle koncerner FIH og LD er meldt til politiet, efter at den danske milliardkoncern DSVM – det forhenværende DSV Miljø – blev handlet for en krone i slutningen af januar.

Det er den tidligere DSV-direktør Leif Tullberg, der sammen med en række andre mindretalsaktionærer står bag anmeldelsen. Ifølge dem var der tale om en »grov kriminel økonomisk disposition«, da DSVM pludseligt og uden de små aktionærers viden blev handlet.

»Virksomheden er blevet stjålet for næsen af de små aktionærer. Derfor melder vi FIH, LD og de grå bagmænd til politiet. Nu må politiet finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag,« siger Leif Tullberg.

27BBMJens-Bjoern-Andersen#2.jpg

DSVM, der omsætter for cirka 3,6 milliarder kroner, blev i slutningen af januar overdraget for en krone til erhvervsbanken FIH, pensionskassen PKA og LD, der havde lån for op mod 1,3 milliarder kroner i virksomheden.

Det skete, efter at den britiske kapitalfonde Triton, der havde 63 procent af aktierne, i årevis havde kæmpet for at gøre virksomheden til en fornuftig investering. Det lykkedes ikke og til sidst overtog långiverne – FIH, PKA og LD – virksomheden og solgte den siden videre til de to erhvervsfolk Kent Arentoft og Peter Korsholm.

Allerede i forbindelse med salget udtrykte Leif Tullberg forbløffelse over, at hans aktier pludselig intet var værd. Han har sammen med de øvrige små aktionærer hyret den garvede erhvervsadvokat Karoly Nemeth til at forsøge at få handlen trukket tilbage.

»Man burde annullere handlen og give os de samme muligheder, som de to nye ejere, der stort set ikke har investeret andet end ni millioner kroner,« siger Leif Tullberg.

 

Han mener, at handlen er et brud på den aktionæroverenskomst, som er indgået mellem de små aktionærer, Triton, FIH og LD. De to sidstnævnte har tidligere haft 22 procent af aktierne. Tullberg mener, at de øvrige aktionærer skal have del i de værdier, som kan blive skabt i de kommende år, når de nye ejere skal forsøge at vende udviklingen og nedbringe selskabets gæld.

»De har foræret vores værdier væk og lavet en aftale om, at den merværdi, der bliver skabt fremover, skal fordeles, uden at de små aktionærer får noget,« siger Leif Tullberg.

DSVM, der beskæftiger sig med transport og modtagelse af forurenet jord og bygge­affald, blev en del af Triton, da fonden i 2004 købte miljødelen ud af transportkoncernen DSV. I de første år tegnede det til at blive en god investering, og i både 2007 og 2008 kom der ifølge Berlingskes oplysninger bud på selskabet i nærheden af 4,5 milliarder kroner. Men da finanskrisen brød ud, gik meget galt for virksomheden. I 2014 forsøgte Triton at sælge virksomheden, men buddene var ikke tilfredsstillende for Triton, FIH og LD.

27BBMmikael-vest-swot.jpg

FIH ønsker ikke at udtale sig om politianmeldelsen. I investeringsforeningen Maj Invest, der forvaltede aktieposten i DSVM for LD, siger direktør Erik Holm, at de bud, som kom i sidste fase, betød, at aktierne ikke længere havde nogen værdi.

»Vi har ikke nogen kommentarer andet end, at der var en salgsproces i en længere periode. Her var de reelle bedste bud af en sådan karakter, at de ikke kunne dække gælden. I den situation er aktierne per definition nul kroner værd. Det er ud fra det, at både aktionærer og kreditorer har måttet agere,« siger Erik Holm.

Leif Tullberg er ikke enig.

»En virksomhed kan ikke pludselig være nul kroner værd, når den omsætter for cirka fire milliarder kroner og sidste år betalte 189 millioner kroner i renter og afdrag til lån­giverne og havde en egenkapital på næsten en milliarder kroner,« siger Tullberg.

Sideløbende med politianmeldelsen indledte de små aktionærer i april en voldgiftssag mod de finansielle koncerner for at få betaling for deres aktier.

yy

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen