Berlingske Business

Fejler IC3-ombygningen, bliver de nye togsignaler endnu en milliard dyrere

DSB og Banedanmark får kritik Togene går i stykker og kunderne
Foto:

Endnu flere forsinkelser og ekstraregninger truer Danmarks togsignaler, hvis den komplicerede og stærkt forsinkede indbygning af signalcomputere i et IC3-tog i Langå mislykkes.

Der kan meget vel blive lagt en ekstra milliard kroner og yderligere forsinkelser oven i projektet med at erstatte togsignalerne langs de danske skinner.

Transportpolitikere med minister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen præsenterede onsdag i sidste uge en forsinkelse på syv år og en ekstraregning på 2,8 milliarder kroner. Den nye pris på 23 milliarder kroner forudsætter imidlertid, at den nye plan holder

.Men at den gør det, er langtfra sikkert, og derfor har politikerne lagt en håndbremse ind: Om et år skal de tage stilling til projektet igen. Og kun, hvis det til den tid er lykkedes at bygge nye signalcomputere ind i et IC3-tog i Langå og få det godkendt af Trafikstyrelsen, kan ekstraregningen holdes på tre milliarder kroner, skriver Ingeniøren.

1,2 milliarder kroner oveni

Mislykkes ombygningen af IC3-toget, så stiger ekstraregningen ifølge Banedanmarks foreløbige estimater med yderligere 1,2 milliarder kroner, hvilket vil bringe hele projektets pris op over 24 milliarder kroner.

Samtidig risikerer de nye signaler at blive yderligere forsinket. Hvor meget, kan projektdirektør Jan Schneider-Tilli fra Banedanmark endnu ikke sige af den simple grund, at planen først bliver lagt i løbet af det næste år.

»Vi skal se, at IC3-toget bliver udrustet med nye signaler, at udstyret bliver installeret og toget apteret, og at toget bliver godkendt til kørsel af Trafikstyrelsen. Næste år på denne tid skulle vi gerne være i gang med seriefitment af nogle IC3-tog,« siger han til Ingeniøren.

Seriefitment betyder, at Banedanmarks leverandør bygger de nye signalcomputere ind i flere IC3-togsæt efter det design, som nu bliver udviklet til det tog, der holder i Langå.

Et halvt år blev til to

Her har det holdt i snart to år for at få foretaget ombygningen, der ellers var planlagt til at tage seks-otte måneder. Konsulentfirmaet Deloitte vurderer, at ombygningen af IC3-togene har »høj kompleksitet«.

Læs også: Aktindsigt: Dårligt håndværk plager installering af signalsystem i togene

Nu lyder planen fra leverandøren Alstom, som skal stå for ombygningen, at toget kan være klar til sidst i maj

»Hvis ikke vi er i gang med seriefitment om et år, så er der grund til at være bekymret,« konstaterer Jan Schneider-Tilli.

Af samme grund tager Banedanmark nu fat på Plan B for de danske skinner. Den omfatter at beskytte de eksisterende signaler mod det magnetfelt, som strøm fra nye køreledninger udsender. Fagudtrykket er immunisering.

Ny kørestrøm skal op langs skinnerne, hvis DSB og de danske passagerer skal have gavn af nye eltog. Oprindelig var planen med signalprojektet helt at undgå immunisering. Men den nye plan, som politikerne nikkede til i sidste uge, indeholder en mindre immunisering af signalerne mellem Roskilde og Holbæk.

Østjylland vil koste kassen

Derimod har Banedanmark forsøgt at friholde hele den østjyske strækning fra Fredericia til Aalborg for immunisering, ganske enkelt fordi det ifølge estimaterne koster kassen. Men så er vi tilbage ved IC3-toget – for det vil være det eneste tog, der kan køre på strækningen, når den får nye signaler. Og fejler IC3-ombygningen, så kommer Banedanmark ikke uden om den kostbare immunisering og ekstraregningen.

»Vi har endnu ikke undersøgt, hvor lang tid det så tager at blive færdige med ERTMS (det nye signalsystem, red.), men det kan principielt godt være længere end til 2030,« siger Jan Schneider-Tilli.

Han understreger, at både hovedplanen og backup-strategien med at immunisere hele banenettet skal sikre, at eltogene ikke bliver forsinket, uanset hvordan det går med de nye signaler. Formålet er, at »passagerne ikke oplever forringet togtransport« og at »understøtte overgangen til elektrisk drift«, som han udtrykker det.

»Den nye strategi for Signalprogrammet sætter passagerne i centrum. Vi skal sørge for at klargøre det nye signalsystem, så vi kan elektrificere den danske jernbane. Det er fundamentet for, at fremtidens tog kan køre på strøm,« siger projektdirektøren.

DF: Absolut sidste chance

På Christiansborg lyder Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, mildest talt opgivende, da Ingeniøren ringer for at konfrontere ham med risikoen for yderligere en milliardregning til nye signaler:

»Nu er det blevet forsinket med yderligere syv år og fordyret med yderligere 2,8 milliarder kroner. Det er absolut sidste chance. Der kommer ikke en krone mere fra Dansk Folkeparti. Så vil vi ikke være en del af aftalen. Nu må vi bruge vores penge på noget andet,« siger han.

»Banedanmark må i givet fald håndtere det inden for egen økonomi. Der må komme en returbetaling fra Alstom. Ellers er det helt på Månen, hvad de går og laver derude.«

S: Vi går ud fra, det er realistisk

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, er ikke meget mildere stemt.

Han pointerer, at politikerne har forsøgt at lægge flest muligt håndbremser ind for at sikre sig mod yderligere ekstraregninger for de risici, som er tilbage signalprojektet, bl.a. i forbindelse med ombygningen af IC3-togene.

»Vi har adskillige gange spurgt ind til, om planen er realistisk, og Banedanmark har sagt, at den er det bedst opnåelige. Det har revisionen sagt god for. Så går vi også ud fra, at det er realistisk,« siger han.

Rasmus Prehn er uforstående over for, at Banedanmark på møder med politikerne tegner, hvad han kalder »et rosenrødt billede« af projektet, men at tonen ifølge ham er en anden over for Ingeniørens journalister.

Det lykkedes ikke mandag eftermiddag få en kommentar fra transportminister Ole Birk Olesen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen