Berlingske Business

Få udstyret finansieret ved køb af bil

Bülow Jacobsen
Direktør Thomas Bülow-Jacobsen, der 1. maj tog over for sin far Jan Bülow-Jacobsen, er femte generation i bilgrossistfirmaet Bülow-Jacobsen. Thomas Bülow-Jacobsen går efter at kombinere respekten for historien med plads til nytænkning. Senest har man tilføjet udstyr til cykler, hvor man bl.a. tilbyder cykelanhængere, som sælges gennem cykelforretninger, til virksomhedens produktliste. Foto: Carsten Teiner

Vigtigt biludstyr i god kvalitet koster som regel en del penge, men hvis man køber det sammen med bilen, kan det hele med fordel finansieres sammen.

I Danmark sælges der biler som aldrig før i disse år, men da det ofte bliver til små biler uden meget bagageplads, er behovet for cykelholdere, tagbokse og trailere større end i mange år, for der er ikke plads til meget indenbords.

Hos autogrossistfirmaet F. Bülow & Co. ApS i Hedehusene mærker man udviklingen, men travlheden hos bilforhandlerne har også betydet travlhed for konsulenterne hos Bülow, der bl.a. rådgiver landets bilforhandlere.

»De fleste kunder får jo finansieret bilerne – det sker ofte, når de står i forretningen. Her går spørgsmålene ofte på ekstraudstyr, som kan koste en del, når det købes kontant efter handelen. Mange kommer f.eks. med et stykke papir med en pris, de har set på nettet, men det kan være en hjælp til budgettet at få det finansieret sammen med den nye bil, så en tagboks eller cykelholder til 2.500 kroner pludseligt kan finansieres for et mindre beløb hver måned afhængigt af tilbagebetalingsperioden,« siger adm. direktør Thomas Bülow-Jacobsen.

22BUSvinter-bil-i-groeft.jpg

Udstyr betyder ekstra handel til forhandleren, som i forvejen ikke tjener så meget på selve bilen, og konsulenterne fra Bülow kan hjælpe forhandlerne med et færdigt materiale.

»Forhandlerne har travlt med bilfinansieringen, med serviceaftaler og garantiforpligtelser, og så kan de tilbyde udstyret oveni. Udstyr, der både passer i størrelse og farve på bilen, som kunden køber,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

38 årige Thomas Bülow-Jacobsen overtog ledelsen fra sin far Jan Bülow-Jacobsen 1. maj i år i forbindelse med et generationsskifte. Faderen er dog i firmaet et par gange om ugen på konsulentbasis.

Thomas Bülow-Jacobsen er femte generation i familiefirmaet, der blev stiftet i 1880 i Varde. For over 100 år siden importerede man biler. I dag er det udstyr, det handler om.

»Jeg har respekt for historien, men er parat til at omstille forretningen. Det er væsentligt med et partnerskab mellem to generationer – med de ældres snusfornuft og de unges fandenivoldskhed, hvor man tør satse på varer, der ikke er prøvet før. Man skal forny sig og følge med,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

De seneste par år har firmaet brugt meget tid til at besøge forhandlere for at opbygge det marked. Bülow har alle bilforhandlere som kunder.

»Forhandleren skal ikke kende til, hvor mange udgange en radio skal have, eller hvor stor tagboksen skal være. Det har vi sørget for at klare. Vi belyser, hvilke varer det handler om og fortæller forhandleren, hvilket udstyr der passer til hvad. Det skal man kunne svare på. Ellers skræmmes kunden væk,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

22busCP daek Charlie_01_Pho.jpg

Situationen er ellers optimal, når kunden allerede står i en købssituation.

Når forhandleren har informationerne, kan han sælge en stor del af biludstyret.

»Det er væsentligt, at vi kommer bredt ud til forhandlere, og at vi understøtter alle forhandlere med informationer og support, for det har de færreste forhandlere ressourcer til at samle op i dag,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

Men det er også vigtigt at bevæge sig over i andre beslægtede områder. Et helt nyt område er udstyr til cykler, hvor man bl.a. tilbyder cykelanhængere, som sælges gennem cykelforretninger. Her kan man også købe cykelholdere til biler. Her kan konsulenter både besøge bil- og cykelforretninger, når de besøger en by.

»Hvordan ser den vision ud, som vi opstillede i 1992, i den verden som jeg kikker på nu? Vores grundsætning med to slags kunder – leverandører og kunder – er uændret, men nogle leverandører efterspørger ikke den fulde service, hvor vi varetager alle opgaver på markedet, men derimod fortsat den brede distribution og mere tunge opgaver som teknisk support og reklamationer på markedet. Vi har vores marketingafdeling, vi har autoelektrikere og vores lager, så vi kan yde vores leverandører både sælgertid og lagerplads. Men det kan være svært at prissætte over for leverandørerne, når man ikke har det fulde ansvar. Vi har en fordel i at komme ud med fem produkter på én gang, for vi har erfaret, at forhandlerne sjældent har tid til at tale med hver enkelt producent,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

Før havde en grossist de samme varer altid. Sådan er det ikke længere. Hos Bülow sørger man derfor hele tiden for at dyrke nye produkter, bl.a. ved at være på fagmesser herhjemme og i udlandet.

Nethandel spiller også en stor rolle i dag, men man har stadig fordelen med service og vejledning, hvor kunden får det rigtige produkt.

22busToyotaAurisTouringSpor.jpg

Bülow & Co. har stadig mange af de kendte mærker såsom Thule biludstyr, Britix-Römer barnestole, Dräger alkolåse, Parrot elektronik og Mobil Eye uopmærksomhedsalarmer. Nogle varer falder efterhånden ud, og andre kommer til. Men der er også mange nyskabelser fra eksisterende mærker som Perrot og Mobileye

Perrot har f.eks. indført eftermonteret internet i bilerne med Astroid Smart – en tablet, der har både navigation, internet-radio og skærm til e-mails og sms, hvis bilen har 2 Din radio.

»Kravet til alkolåse i bilerne øges også – her er vi efter de andre nordiske lande, men erhvervslivet viser øget interesse,« siger Thomas Bülow-Jacobsen.

Han forventer ligeledes, at udstyr til at forhindre højresvingsulykker vil komme til at spille en stor rolle. Der testes fortsat i udlandet.

I den forbindelse har især erhvervslivet taget Mobileye til sig – nu i fjerde generation. Systemet er udformet som et kamera, der til biler sidder bag bakspejlet og til større køretøjer sidder nederst i ruden. Føreren bliver med lyd gjort opmærksom på andre trafikanter, f.eks. hvis man kommer for tæt på bilen foran, hvis man kommer for langt ud til siden, samt hvis en fodgænger eller cyklist kommer tæt på bilen.

»Vi har mange bilflåder, som har monteret udstyret i nye erhvervsbiler, fordi man kan spare penge på skader og undgå uheld. Chaufførens adfærd og køremåde kan også aflæses og lægges ind i firmaets flådestyring,« fortæller Thomas Bülow-Jacobsen.


F. Bülow og Co.

I 1.000 kr.20122011Ændr.
i pct.
Bruttofortjeneste15.35216.218-5%
Nettoresultat951481881%
Egenkapital11.11910.5655%
Balance26.66428.974-8%
Soliditetsgrad (pct.)413614%
Ansatte251747%

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen