Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Få styr på lageret og øg produktiviteten

Få styr på lageret og øg produktiviteten - 1

Nilfisk-Advance i Brøndby øger produktiveteten med 15 procent ved at effektivisere lagrene og indføre leanfilosofi.

Støvsugere og højtryksrensere af enhver art så langt øjet rækker. Sat på paller og stablet op i højden, men ikke så længe, for efterspørgslen på de verdensberømte danske produkter er stor i hele verden.

Vi er hos Nilfisk-Advance i Brøndby. Distributionschef Claus Kappe fortæller om den store forandring i logistikmønstret, som man har gennemført i samarbejde med Logistikcenteret i Hillerød.

- Vi har ændret hele layoutet af lagrene samtidig med, at arbejdsgangene er ændret. Vi har indført lean – den filosofi og ledelsesmetode, som en bilkoncern (red.: Toyota) først udviklede – inklusive uddannelse af hele medarbejderstyrken. Samtidig har vi indført SAP-forretningsstyring af finans og logistik her i hovedkvarteret, siger Claus Kappe.

Øget effektivitet

Det har resulteret i øget effektivitet og forbedret kvalitet, så kunder både herhjemme og på eksportmarkederne har langt større sikkerhed for at få den rigtige vare til tiden.

- Vi mødes fortsat hver 14. dag og gennemgår alt, hvad der ikke er gået, som det skal. Vi har fotos med fra utilfredse kunde og hænger billeder op på lageret, der viser hvordan arbejdet med for eksempel plukning foretages mest hensigtsmæssigt. Til hele processen har vi etableret en 'processupport-afdeling', hvor alle processer følges og dokumenteres. Alt er nemlig skrevet ned, forklarer han.

Dovenskab er en dyd. Derfor skal man indrette lageret, så der gås så lidt som muligt. Claus Kappe husker, at medarbejderne tidligere ikke altid havde den rigtige forståelse for vigtigheden af arbejdsprocesserne.

Nu er bevidstheden om arbejdet øget, og rammerne er blevet venligere med mere flydende arbejdsgange og kortere gåafstand, så der ikke er så meget brug for store truck.

Der skal ryddes op

Med treholdsskift er det vigtigt at rydde op, når man deles om et arbejdsbord, ellers opstår der let konflikter. Men det er en løbende proces, der kræver vedholdende opfølgning. Vigtigst er det at få medarbejderne med på ideen – det handler om holdning.

Rationaliseringen har betydet 10-15 procent reduktion af køretimerne og en tilsvarende reduktion af arbejdsstyrken. Det har igen betydet, at man bedre har kunnet håndtere den finanskrise, der også har ramt Nilfisk.

- Alle har fået bedre arbejdsforhold, og bedre forståelse for hinandens arbejde hvilket giver større jobglæde. Samtidig med at kapaciteten på lagrene er blevet forøget. Det der kommer først er jo en hurtigere servicering af kunden, siger Claus Kappe.

Det er vigtigt, at alle forstår, at der oftest er tale om ganske dyre produkter, der ofte er specialudformet til kundens specifikke behov. Derfor ville det være kedeligt, hvis en anden kunde modtog en given maskine. Og med nye plukkemetoder med stregkoder er fejlene nærmest elimineret.

Andelen af fejl er faldet fra 8.000 parts pr. million til det halve – i procent fra 0,8 til 0,35 procent. Indførelse af mere avancerede metoder – for eksempel RFID – kan dog komme på tale senere.

Flere varer

Hele indretningen af lagrene er ændret, så varetæt- heden af de hurtigst omsættelige varer er øget fra 50 til 70 procent. Der er en tredjedel flere varer i samme hal takket været ændring af reolerne – blandt andet med flere etager. Ellers er der ikke investeret ret meget.

Halvanden million kroner er alt, hvad der er investeret, og det dyreste har været at flytte og ændre reolerne. Men investeringen er allerede hentet hjem. Det tog ikke mange måneder, og så er lageromkostningerne faldet drastisk.

- Ved at ændre fysisk på varerne er det enkelte pluk gået ned fra 20 minutter pr. plukkelinje til 13 minutter – eller forøgelse af effektiviteten på 35 procent. Det er interessant, når man ved, at der er 160 beskæftiget med logistik og distribution i Brøndby, siger Kim Karhof fra Logistik Centeret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen