Berlingske Business

Få fejl på Ford Focus

Få fejl på Ford Focus - 1
Foto:

Ejerne af Ford Focus-biler kan glæde sig over, at bilmodellen har færrest fejl i ny synsstatistik.

Bilmodellen Ford Focus rydder alle konkurrenter af vejen med færrest fejl i en ny stor synsstatistik fra selskabet Applus+Bilsyn, der syner biler. Statistikken bygger på ca. 250.000 bilsyn i første halvår.

Ford-modellen indtager tre af de øverste seks pladser på listen over biler med fire år på bagen. Ford Focus ligger nr. et, mens Focus C-Max er nr. fire og Focus Stationcar nr. seks. Sidste år var modellen nede på en 43. plads for fire år gamle biler, og den er dermed også absolut højdespringer.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen for Ford. Flagskibet Ford Mondeos stationcar placerer sig nemlig langt under gennemsnittet med knap 40 fejl pr. 100 biler i årgangen.

Det svenske bilmærke Volvo har tabt lidt af pusten. I 2008 var Volvo den store vinder med fire modeller i top 10, heraf tre i top 5. I dette års statistik er model V 50 på en flot andenplads, men svenskerne må slippe grebet i de absolutte topplaceringer for de øvrige modeller.

Bilfabrikkerne bliver bedre til at lave biler, der udvikler få fejl. I den nye statistik ses for første gang nogensinde en bilmodel, der har under 10 fejl pr. 100 syn. Ford Focus’ 9,6 fejl betyder, at der skal rulle godt 10 modeller op på liften, før de bilsagkyndige får øje på én fejl.

Synsvirksomheden advarer om, at man skal se sig godt for i forbindelse med køb af brugt bil. Eksempelvis har kun fire år gamle Citroën C5 og Berlingo-modeller lige så mange eller flere fejl end op til 12 år gamle Toyota Starlet eller Volvo 940-modeller.

"Det er i dag vigtigere end nogensinde at få lavet en ordentlig brugtbilsattest før køb af en brugt bil. Man kan ikke længere regne med, at nogle mærker er fejlfrie, og selv indenfor samme bilmodel kan der være stor forskel på bilens tilstand og værdi," siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+Bilsyn.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen